Hillerød sender 100 kr. til ansatte som corona-tak

KORT NYT29. JUN 2020 12.10
TEMA: Corona

HILLERØD: Byrådet i Hillerød har besluttet, at kommunens ansatte skal have en særlig tak for indsatsen under coronakrisen, og den skal ikke være i form af en gave som chokolade, en ekstra uges ferie eller lignende, men i form af en 100-kroneseddel, skriver Sjællandske.

Derfor får alle arbejdspladser en blomst og en check svarende til 100 kr. per medarbejder, som skal bruges på et kollegialt arrangement. Det kan være kage, frokost eller tilskud til en middag. Det løber op i 440.000 kr. i alt.

- Forslaget er noget, jeg har talt med direktionen om, fordi der er mange rundt omkring, der har måttet arbejde under andre vilkår, end de har været vant, til siger borgmester Kirsten Jensen (S) til Sjællandske, og nævner blandt andet de lukkede skoler og børnehaver, der har fået helt nye rutiner.

eo

https://www.dknyt.dkartikel/hilleroed-sender-100-kr-til-ansatte-som-corona-tak