dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fire unge anholdt for at sende bombetrusler på Aula

KORT NYT
13. MAJ 2020 13.30

Onsdag morgen er fire unge mænd anholdt for at have sendt bombetrusler til flere skoler over den digitale kommunikationsplatform Aula. Det er sket på fire adresser i Nordsjælland, på Frederiksberg og på Fyn og er resultatet af flere måneders efterforskning, oplyser Rigspolitiet. 

De anholdt er mellem 13 og 18 år, og de mistænkes for i alt 17 bombetrusler mod skoler i fem politikredse. Med tiden kan der komme flere anholdelser, da politiet mistænker de unge for at være en del af et større netværk. Der er desuden ikke tale om, at Aula er blevet hacket i 'klassisk forstand'.

- Aula er ikke blevet hacket på den måde, man kender det fx fra film. Her er nok snarere tale om, at nogle børn og unge er blevet franarret deres brugernavn og password i forbindelse med et online-spil, som gerningsmændene så har brugt til at få adgang. Man kan sige, at de ikke har brudt døren op, men snarere har narret sig til nøglen og låst sig ind, siger politiinspektør Claus Birkelyng, leder af Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center.

ibs

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fire-unge-anholdt-for-at-sende-bombetrusler-paa-aula

GDPR