Igen-igen-igen: Gelænder-selvtægt på Fur

KORT NYT23. JUL 2020 8.59

SKIVE: Den såkaldte Gelænderbande på Fur har for femte gang sat et ulovligt gelænder op til gravhøjen Bette Jenses Hyw, og Slots- og Kulturstyrelsen vil igen have Skive Kommune til at fjerne gelænderet - inden 1. august, oplyser TV Midtvest. Og dertil sikre 'at det ikke sker igen'.

Styrelsen er gennem pressen blevet opmærksom på det nye gelænder midt på den trappe, som kommunen ellers havde gjort så bred, at det ikke skulle være nødvendigt med gelænder. Gelænderbande-medlemmer erklærer, at de vil blive ved med at sætte gelænder op af hensyn til gangbesværede.

Jens Peder Hedevang (V), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget, mener, at Slots- og Kulturstyrelsen har sat dem på en umulig opgave, når det gælder det med at at forhindre selvtægten fremover. Han peger på, at 'vi kan ikke have folk til at stå derude altid. Pludselig en morgen kommer Gelænderbanden og sætter et gelænder op igen'.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt