Vive-rapport:
De mest sårbare unge føler sig mindst lyttet til

Ifølge serviceloven har udsatte unge ret til at blive inddraget i kommunens behandling af deres sag. Deres holdning skal høres, de skal have indflydelse på beslutningerne, og de skal informeres om deres rettigheder i forhold til sagsbehandlingen.

Vive har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 12 og 17 år, der enten er anbragt i plejefamilie eller på institution, eller som har en fast kontaktperson som forebyggende foranstaltning. Knap halvdelen, ca. 2.300, svarede. 

Undersøgelsen viser, at en stor del af de unge føler sig godt inddraget i sagsbehandlingen. De har en god relation til deres sagsbehandler, føler sig godt informerede om, hvad der skal ske i deres sag, og oplever at have indflydelse.

Der er dog også grupper blandt de unge, som oplever det modsatte. Unge, der trives dårligt psykisk eller har en egentlig psykiatrisk diagnose, eller som har skoleproblemer i form af fx højt fravær, oplever således i mindre grad, at de bliver inddraget i sagsbehandlingen.

Bekymrende

Også de yngste unge på 12-13 år føler sig mindre inddraget end de ældre unge, og piger føler sig samlet set lidt mindre inddraget end drenge.

- Det er bekymrende, at det netop er de mest udsatte grupper, der føler sig mindst inddraget, siger chefanalytiker Hans Skov Kloppenborg, som har ledet undersøgelsen.

- Denne undersøgelse kan ikke sige noget om baggrunden for forskellene, men tidligere forskning har peget på, at de unge, der har flest udfordringer, ofte også har færrest ressourcer til at samarbejde med deres sagsbehandler – og at nogle sagsbehandlere under tidspres måske prioriterer de unge, der er lettest at inddrage.

Mange skiftende sagsbehandlere

En stor del af de unge svarer, at de jævnligt skifter sagsbehandler. To ud af tre har således fået ny sagsbehandler mindst én gang inden for de seneste to år, og en tredjedel har haft tre eller flere sagsbehandlere i perioden.

Undersøgelsen viser, at unge, som har oplevet få eller ingen sagsbehandlerskift, og som ofte er i kontakt med deres sagsbehandler, i højere grad oplever at blive inddraget.

- Denne indsigt er næppe overraskende. Men den er dog væsentlig i en situation, hvor det specialiserede børne- og ungeområde i mange kommuner er præget af stor udskiftning i sagsbehandlere, og hvor sagsbehandlere kan opleve et tidspres, der gør det svært at opbygge tætte relationer til den enkelte udsatte unge, siger Hans Skov Kloppenborg.

- Derfor håber vi også, at undersøgelsen kan danne grundlag for drøftelser af, hvor inddragende sagsbehandlerne i praksis kan arbejde inden for de rammer, der sættes – og om disse rammer kan forbedres, siger han.

Socialrådgivere føler sig presset

Undersøgelsens resultater og de mange skiftende sagsbehandlere kommer ikke bag på Dansk Socialrådgiverforening.

- Som det er i dag, kommer skift i sagsbehandler desværre til at betyde, at man starter lidt forfra i sin sag, siger næstformand Ditte Brøndum til Ritzau.

En undersøgelse fra 2018 har ifølge hende vist, at mange socialrådgivere føler sig presset af en for stor sagsbyrde og derfor ikke holder længe i jobbet. Det skal der gøres noget ved, hvis unge skal opleve bedre stabilitet i processen, mener hun.

Rapporten kan læses her.

ak