Forskere skal indsamle corona-erfaringer med onlineundervisning

KORT NYT20. MAJ 2020 10.20
TEMA: Corona

Coronakrisen kastede undervisere ud i en ny opgave, hvor al undervisning skulle foregå online. Hvordan det er gået, har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nu bevilget en mio. kr. til at undersøge, oplyser ministeriet.

Projektet skal samle op på erfaringerne og bidrage til at dele viden på tværs, så de videregående uddannelser kan udvikle deres arbejde med at bruge digitale og teknologiske redskaber i undervisning og eksamen.

Professionshøjskolen UCN med hovedsæde i Aalborg skal gennemføre projektet i tæt samarbejde med Professionshøjskolen Absalon, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, University College Lillebælt, UC Syd og VIA University College. Det sættes i gang med det samme og forventes afsluttet ved udgangen af 2020.

ak

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt