Hjælpepakkerne til medievirksomheder og kunstnere samt til højskoler, aftenskoler og folkeuniversiteter i forbindelse med coronakrisen forlænges med en måned. Dermed gælder de nu perioden 6. marts til og med 8. juli. De stod til at udløbe 8. juni, skriver Kulturministeriet.
Forlængelsen gælder blandt andet kompensationsordningen for medievirksomheders tabte annonceindtægter. Samtidig omfattes daghøjskolerne af hjælpeordningen til folkeoplysning og folkehøjskoler, oplyser ministeriet.
- Selv om vi er startet med en gradvis genåbning af vores samfund, er der stadig brug for at holde hånden under vores kulturliv, medier og folkeoplysningen, udtaler kulturminister Joy Mogensen (S).
- Regeringen og Folketinget har derfor besluttet at forlænge tre hjælpepakker til kulturområdet.
- Både medievirksomheder, kunstnere og folkeoplysningen og folkehøjskoler står i en meget svær økonomisk situation, som for mange vil strække sig ind i juli.
- Derfor sikrer vi nu, at de kan få en ekstra håndsrækning også i den næste svære tid, siger ministeren.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.