København stiller garanti om mindst fem timers skole

KORT NYT10. MAJ 2020 9.44
TEMA: Corona

KØBENHAVN: Når skoleelever i 6.-10. klasse i Københavns Kommune igen kan komme i skole fra 18. maj, får de tilbudt mindst fem undervisningstimer om ugen. Det fremgår af et brev, som børne- og ungdomsforvaltningen under Københavns Kommune har sendt til forældre med børn på de ældste årgange i folkeskolen.

Garantien om de minimum fem timers fysisk undervisning er politisk vedtaget i København, lyder det i brevet, som Ritzau har læst. Kommunen skriver også, at undervisningen fortsat vil være nødundervisning, og at fjernundervisningen vil fortsætte som en del af skoleugen for mange klasser.

Næste skridt er, at de enkelte skoler laver en plan for præcis, hvornår og hvordan eleverne kan møde ind. De skal dermed finde løsninger på de 'praktiske udfordringer', der måtte være. I brevet lyder det desuden, at skolerne fortsat skal følge en lang række krav til hygiejne og afstand mellem eleverne. Det betyder også, at fritidstilbud for børn i 4.-5. klasse vil blive ændret. Det sker for at sikre plads til de ældste årgange.

Ritzau

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt