
FOLKETINGET: Et flertal i Folketinget giver udenrigsminister Jeppe Kofod (S) en politisk næse, i sagen om at Danmark tilbød ældre og ubrugelige respiratorer til Italien i forbindelse med coronakrisen.
Respiratorerne var uegnede til covid-19-patienter, viste det sig. I en pressemeddelelse 8. april sagde Kofod ellers, at respiratorerne var en 'solid håndsrækning' til vores 'italienske venner'. Men efterfølgende stod det altså klart, at de var for dårlige til at behandle den type lungesvigt, som coronapatienter er ramt af.
Næsen til Kofod er givet onsdag efter et samråd om sagen. Flertallet består af Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative samt de to regeringsstøtter De Radikale og Enhedslisten.
Det vi kunne tilbyde
- Vi stod i en helt ekstraordinær situation, hvor der var stor usikkerhed om epidemiens udvikling.
- Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, at respiratorerne ikke var covid-19-egnede, for så havde jeg udtrykt mig anderledes, sagde Kofod på samrådet.
Efter samrådet gentager Kofod sit budskab:
- Jeg fortryder mit ordvalg om det bidrag. Jeg ville ønske, at vi kunne hjælpe mere. Tidligere og hurtigere. Men sandheden var, at det var det, vi kunne tilbyde.
En varevogn med 13 respiratorer er dog nu sendt fra Middelfart til Rom. Her skal de skal gøre gavn i et hårdt presset italiensk sundhedsvæsen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.