Skanderborg klimatilpasser og danner rekreative og artsrige oaser
Labland Architects.

Skanderborg klimatilpasser og danner rekreative og artsrige oaser

Et nyt grønt og blåt anlæg vil om få år ligge færdigt og sno sig langs Skanderupbækken ned gennem Skanderborg og ud i Skanderborg Sø.

SKANDERBORG: Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning går i gang med at klimatilpasse og anlægge nye grønne områder omkring Skanderupbækken i Skanderborg. Det er godt nyt for borgerne, for plante- og dyrelivet og for skolebørnene, der får nye bynære og artsrige oaser at leve og lære i, oplyser kommunen.

Anlægget bliver designet til at kunne håndtere store regnmængder, så risikoen for oversvømmelser i Skanderborg by bliver minimeret. I tilgift får byen med Wegeners Eng og Oasen to nye åndehuller, der støtter den lokale biodiversitet, som allerede er høj, men som skal forbedres yderligere gennem konkrete tiltag.

Græsset vil kun blive slået en til to gange om året, og eventuelt gamle træer, som bliver skadet i anlægsfasen, vil blive efterladt, så de kan tjene som insekthoteller og værter for forskellige svampearter. Der plantes også enkelte nye træer og buskadser, men overordnet set er hensigten at bevare så meget beplantning som muligt.

Naturoplevelsen skal både styrke de rekreative muligheder tæt på bylivet og samtidig tilbyde et læringsrum til områdets skolebørn. På Wegeners Eng bliver over et regnvandsbassin anlagt en bro, der indeholder udstyr til naturfag, som eleverne på områdets skoler kan bruge til at udforske de våde og tørre områder på engen.

Bevarelsen af naturen og områdets karakter som åndehul midt i bylivet er et tydeligt ønske fra den borgerinddragelsesproces, der har været en hjørnesten i projektet. To store borgermøder har været afholdt og en dialoggruppe har været medbestemmende i hele processen.

 

  • Skanderupbækken skal klimatilpasses, fordi den optager regn- og overfladevand fra et meget stort opland og derfor giver mulighed for at forebygge fremtidige oversvømmelser længere nede ad bækken ved at sætte ind her.
  • Områderne er designet af Labland Architects med Skanderborg Kommune som bygherre og Skanderborg Forsyning som rådgiver.
  • Projektet har et budget på 38 mio. kr. Hertil kommer 3 mio. kr. til bevaring og forbedring af den nuværende biodiversitet, samt opførelse af rekreative anlæg ved søerne og anlæg af stier.
  • Skanderupbækken er et af 12 anlægsprojekter i Skanderborg Kommunes overordnede klimatilpasningsplan, der kombinerer skybrudssikring med grønne byrum.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt