Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Aabenraa har godt styr på plejefamilierne
Alle nye plejefamilier får et obligatorisk grundkursus, og antallet af tilsyn er højere end påkrævet. Plejefamilierne er tilfredse

AABENRAA: I efteråret 2011 er der gennemført en brugerundersøgelse blandt 124 plejefamilier med børn fra Aabenraa Kommune. Formålet var at analysere samarbejdet mellem plejefamilierne og kommunen. Fokus var blandt andet på plejefamiliens tilfredshed med uddannelse og tilsyn.

Undersøgelsen viser, at omkring 90 pct. af de adspurgte plejefamilier udtrykker meget stor eller stor tilfredshed med Tilbudsafdelingens måde at samarbejde på, og kun ganske få er direkte utilfredse, oplyser kommunen.

Formand for Børn - og Familieudvalget Susanne Beier (V) er glad for resultatet, og mener, at det hænger sammen med omfanget af de tilsyn, kommunen foretager.

- Vi har længe haft skarpt politisk fokus på kontinuiteten og kvaliteten i tilsynene hos plejefamilierne. Jeg tror på, det er med til at skabe tillid og bidrage til det gode samarbejde, som afspejler sig i undersøgelsen, fortæller hun.

Langt de fleste plejefamilier i kommunen modtager fire tilsyn, mens de familier, der har brug for ekstra besøg, får det. Der er ingen krav til antallet af tilsyn hos plejefamilier. På landsplan viser en Deloitte-rapport fra 2010 at 17 pct. af plejefamilierne fik fire besøg. Til sammenligning får 65 pct. af plejefamilierne i Aabenraa fire eller flere besøg, ifølge kommunens undersøgelse.

Obligatorisk grundkursus
I Aabenraa har det siden 2002 været en del af godkendelsesproceduren, at alle nye plejefamilier deltager i et obligatorisk grundkursus. I mellemtiden er dette blevet en ret og pligt i Barnets Reform, som er en ny lovpakke fra foråret 2011.

Af andre markante resultater i brugerundersøgelsen kan nævnes, at 90 pct. af de plejefamilier der har svaret på undersøgelsen, svarer at tilsynsbesøgene i høj eller i nogen grad støtter dem som plejefamilie. 94 pct. svarer at de i høj eller i nogen grad kan tale med familieplejekonsulenten om problemer som måtte opstå, og 92 pct. svarer at familieplejekonsulenten i høj eller i nogen grad lytter og forholder sig til barnets situation og trivsel.

70 pct. af plejefamilierne vil anbefale andre at blive plejefamilie, og mindre end 3 pct. vil ikke anbefale det. Resten svarer 'Ved ikke'. Derudover oplever 97 pct. af plejefamilierne at familieplejekonsulenterne i høj eller nogen grad har tid til se på henvendelser.

For få på kursus
Undersøgelsen viser dog også ting, der går knap så godt. Blandt andet er det kun er 56 pct. af plejefamilierne der svarer, at de deltager i de opfølgende kurser, som de er forpligtet til.

- Vi skal huske på, at kurserne har været et krav siden foråret, og at antallet derfor kan nå at stige. Når det så er sagt, vil vi se på, hvordan vi kan få flere til at deltage i kurserne fremover. Det positive er, at plejefamilierne har mulighed for at komme på de kurser, de har brug for, siger Susanne Beier.

mou

 



21/12/2011 11.03
Relaterede artikler
21/12/11 Vordingborg har justeret tilsyn med plejeforældre
25/11/11 KL og minister vil hanke op i socialområdet
24/11/11 Supervision til familieplejere - vi er lige her
24/11/11 - Flyt ansvaret fra kommunerne
22/11/11 - Vejle har intet efterslæb på uddannelsen af plejefamilier
22/11/11 KL starter undersøgelse om anbragte børn
21/11/11 KL-indskærpelse om familiepleje-kurser
21/11/11 Socialminister bebuder reform af tilsyn med anbragte
05/10/11 Konstruktiv kritik i stedet for vildledende skræmmekampagne
21/09/11 Tilsynet med plejefamilier ligger forkert
19/09/11 Tilsyn med plejebørn fejler
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43