Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Randers hægter sig på film om modstandsgruppe
1. marts har filmen om Hvidstengruppen premiere landet over. Det vil kommunen gerne brande sig på og åbner hjemmeside om gruppen, kroen og filmen

RANDERS: På hjemmesiden har kommunen samlet en række oplysninger og fortællinger, der har relation til Hvidstengruppen og Hvidsten Kro. Her kan man bl.a. opleve den pensionerede historielærer, Hans Nejsum, fortælle historier om modstandsgruppens arbejde, følge med kroejer Søren Fiil på en rundvisning på Hvidsten Kro, og komme med bag kameraet på optagelserne til filmen om Hvidstengruppen.

Kommunikationsafdelingen har lagt meget arbejde i at lave en levende og visuel hjemmeside, der via en lang række historiske og nutidige videoer og billeder, formidler historien om Hvidstengruppen, kroen og alle de aspekter, der er knyttet hertil.

Kommunen forventer, at filmen om Hvidstengruppen vil få mange til at rette blikket mod Hvidsten og Hvidsten Kro. På hjemmesiden er der bl.a. kort over de mest interessante steder i Hvidstenområdet, og flere interessante links, der omhandler Hvidstengruppen og modstandsarbejdet under 2. verdenskrig. Dermed er det muligt at gå i Hvidstengruppens fodspor.

Filmen er en god anledning til at vise, hvilke kulturelle, historiske og naturmæssige perler Randers Kommune har at byde på. Når folk har været i biografen og se filmen, er det oplagt at besøge Hvidsten og omegn for at opleve de autentiske omgivelser.

mou

Se hjemmesiden om Hvidstengruppen her

 



16/02/2012 07.46
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43