Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

22 kommuner finder pcb
Hundredevis af vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidshjem er så forurenede med miljøgiften, at det på sigt er skadeligt at opholde sig der

22 kommuner har fundet pcb i sundhedsskadelige mængder i mindst én af deres bygninger. Det viser en rundspørge, som P1 Dokumentar har foretaget blandt 75 kommuner i hele landet.

Fire af kommunerne har fundet bygninger med så høje koncentrationer af miljøgiften i luften, at det kræver handling her og nu. To af disse kommuner har da også allerede besluttet at rive bygningerne ned. Alene disse fire hårdest ramte kommuner forventer tilsammen at bruge mindst 250 mio. kr. på pcb-problemerne.

P1 Dokumentars spørgeundersøgelse viser også, at 63 kommuner enten har screenet eller har planer om at screene for pcb.12 kommuner undlader helt at screene deres bygninger for pcb - bl.a. landets næststørste kommune, Aarhus, hvor politikerne har besluttet, at man alene tager fat på pcb-problemerne i forbindelse med nedrivnings eller renoveringsprojekter, skriver DR.

Pcb er en af verdens 12 farligste miljøgifte - også kaldet 'det beskidte dusin'. Stoffet findes bl.a. i fuger og vinduesrammer fra 60'eren og 70erne og spreder sin gift gennem luften, og især børn risikerer udviklingsforstyrrelser, nedsat immunforsvar, hormonforstyrrelser og kræft, hvis de er udsat for store mængder pcb gennem længere tid.

lcl



01/03/2012 14.35
Debat

Pas på dem, der rydder op
  Mette Møller Nielsen 01/03/12 15.59
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43