Oversigt
Få overblikket
dknyt
Følg nyhederne
Kommunen
Læs baggrunden
Agora
Deltag i debatten
dk-portalerne
|
||||||||
| Hvorfor ikke gøre Borger.dk til en succes | ||||||||
| KRONIK: Socialdemokraternes løsningsforslag om en fælles hjemmeside-løsning til alle kommuner lyder i sit ikoniske statement måske som en god idé, men ... | ||||||||
|
Af Anders Bruun, digital rådgiver Måske kan én fælles løsning for det kommunale (måske endda hele det offentlige Danmark) være en god idé eller måske er det ikke. I min optik bliver diskussionen ikke ført på en korrekt grundlag, når man ikke har været mere grundig i sit forarbejde, inden man fremsætter et forslag om effektivisering. Vent med at snakke besparelser, inden opgaven er beskrevet, ellers skævvrider det diskussionen. Så tiden må vise om den rigtige løsning vil være en fælles hjemmeside, men her vil jeg nævne en række punkter, som jeg ser som akilleshæle ved et stort fælles projekt: Business-casen Borger.dk En fordel ved flere løsninger fra forskellige leverandører er, at der hele tiden bliver prøvet nye ting af, som i mange tilfælde er med til at løfte måden kommuner kommunikerer med borgerne på. Kommunerne har en interesse i at kunne differentiere sig fra hinanden, så de kan gøre sig lækre overfor de kunder (borgere, tilflyttere, virksomheder...), som de har en relation til. Derfor kan én ens hjemmesideløsning måske skade kommunernes muligheder for at sælge sig selv på det, der gør dem til netop det sted, hvor man skal bosætte sig eller etablere sin virksomhed. De danske kommuner arbejder professionelt med deres hjemmesider og mange af kommunerne har være i gang i 10-15 år og har derfor efterhånden fundet frem til de løsninger, der bedst støtter op om deres forretning og deres organisation. Så man skal i hvert fald sørge for, at man ikke får hældt en masse erfaring og gode løsninger ud med badevandet i sit forsøg på at skabe effektivisering på det kommunale område. Når projekter bliver alt for store, kan der være en risiko for, at der kan opstå mangel på ejerskab fra de personer, der helt nede på jorden skal sørge for, at kommunikationen til borgerne bliver bedst mulig. Forkert fokus Hvad angår fordelene ved én fælles løsning, så er der sikkert mange og det er ikke sikkert, at det kun er besparelser man kan opnå - forhåbentligt ikke. Måske kan man også opnå, at der bliver lavet bedre hjemmesider for kommunerne, for det må da være målet i den sidste ende. Skybrud.dk har i over 10 år lavet hjemmesider for en lang række af danske kommuner og vores erfaring er, at kommunerne på mange områder er ens, men at der også er forskelligheder, der gør, at 'one size doesn't fit all. Derimod er det tydeligt, at kommunerne har et stort behov for at udveksle erfaringer og at det på udvalgte områder giver god mening at lave løsninger, der kan benyttes af alle.
21/03/2012 07.00 |
||||||||
|
|
||||||||
Relaterede artikler
|
||||||||
|
||||||||
Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug. | ||||||||




