Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Rengøring uden kemi vinder EU's miljøpris
Et miljøvenligt rengøringssystem, der benyttes af flere kommuner, har netop vundet EU's miljøpris

Det miljøvenlige rengøringssystem Viima, der anvendes af bl.a. Lolland, Assens, Fredensborg og Frederikshavn, har netop vundet EU's miljøpris. Rengøringssystemet gør rent uden kemikalier og mindsker udledningen af CO2 med op til 70 pct. ift. traditionel rengøring med vand og rengøringsmidler.

Bag Viima står virksomheden De Forenede Dampvaskerier, der fik overrakt den prestigefyldte pris den 23. marts af miljøminister Ida Auken (SF).

- Vi har arbejdet med at udvikle Viima i flere år, så vi er meget stolte over at modtage EU's miljøpris, siger adm. direktør Anders Thorgaard fra De Forenede Dampvaskerier.

Rengøring uden kemi
Det prisbelønnede rengøringssystem benytter mopper og klude udført med såkaldte kompositfibre, som opsuger snavs, støv og bakterier uden brug af rengøringsmidler. Kompositfibrene gør samtidig, at der kun behøves meget lidt vand til rengøringen.

En af de kommuner, der er skiftet til Viima, er Fredensborg Kommune på Sjælland. Her er gulvene blevet væsentligt renere, efter at de 35 medarbejdere på sundhedscentret i Nivå i efteråret begyndte at bruge Viima. Samtidig er antallet af sygedage reduceret markant.

- Viima tager det skidt og snavs, som en almindelig gulvmoppe og støvsuger ikke fanger. Samtidig har vi flere eksempler på, at rygsmerter, som medarbejderne ikke har kunnet komme af med hos fysioterapeuten, er mindsket betydeligt, siger centerleder Conni Meier fra Fredensborg Kommune.

krn

 



26/03/2012 12.50
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43