Oversigt
Få overblikket
dknyt
Følg nyhederne
Kommunen
Læs baggrunden
Agora
Deltag i debatten
dk-portalerne
|
||||||||
| Teater rusker op i fordomme om ældre | ||||||||
| Teater med 'beat' og 'stomp' skal flytte tilskuernes grænse for, hvad ældre mennesker kan, tør og vil | ||||||||
|
RANDERS: Beat og stomp krydret med rappe replikker er ikke det, de fleste forbinder med mennesker fra 60 til 88 år. De forestillinger gør et teaterstykke i Randers op med. Randers Egnsteater står for forestillingen, som har '18 teatertossede seniorer' på rollelisten. Seniorerne har været i gang med et teaterforløb med sang, historiefortælling og teaterøvelser under ledelse af Lone Rødbroe, der er instruktør og skuespiller på Randers Egnsteater. - Som alle andre havde jeg også fordomme om ældre mennesker, inden jeg mødte gruppen. Jeg tænkte, at det ville blive et fredeligt og roligt forløb. Jeg havde bl.a. en højskolesangbog med første gang, men mine fordomme blev gjort til skamme, siger Lone Rødbroe. Det er Randers Kommune, der har finansieret projektet. - Kunst og kultur kan forandre og udvikle os som mennesker, og derfor er teater en blandt mange metoder, vi bruger til at udvikle ældreplejen i Randers Kommune. Det nytter ikke at dække op med hvid dug og kandelabre til en gammel sømand, men at lytte til hans livshistorie og tage udgangspunkt i hans liv. Teaterstykket får ældre borgere til at formulere sig på en anderledes spændende måde om deres liv, siger Erik Mouritzen, direktør i Randers Kommune. krn 29/03/2012 08.46 |
||||||||
|
|
||||||||
|
||||||||
Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug. | ||||||||




