Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Husk nu at tale med alle de anbragte børn
Social- og integrationsministeriet har sammen med KL udarbejdet ti anbefalinger til bedre tilsyn med opholdssteder for anbragte børn og unge

To nye undersøgelser fra Ankestyrelsen viser, at der stadig er mangler i tilsynet med de anbragte børn. KL og Social- og Integrationsministeriet har - bl.a. på den baggrund - udarbejdet ti anbefalinger, som skal styrke tilsynet. Med anbefalingerne og de tilhørende støtteredskaber følges der op på tilsynsaftalen mellem KL og ministeriet fra december.

Undersøgelserne viser, at der stadig er mangler i forhold til tilsynet med de anbragte børn. For eksempel får kun 45 pct. af de anbragte børn i plejefamilier de to årlige tilsynsbesøg, som loven kræver, og kun i 59 pct. af besøgene bliver der talt med barnet.

Undersøgelserne viser dog samtidig, at mange kommuner har lokale retningslinjer for tilsynet, selvom dette ikke er lovkrav.

Anbefalingerne kommer i forlængelse af en generel oprustning på området. Kommunerne arbejder bl.a. med at sørge for, at plejefamilier får den lovpligtige grunduddannelse i at være plejefamilie og mindst to hele efteruddannelsesdage årligt, at kommunerne arbejder med at kunne dokumentere arbejdet og indsatser, der virker over for udsatte børn og unge.

Anbefalingerne udsendes til alle landets kommuner og lanceres sammen med en række redskaber på en tilsynsportal, så kommunerne kan få konkret støtte i arbejdet med at forbedre kvaliteten af tilsynet med de anbragte børn.

ka

 



30/03/2012 07.05
Relaterede artikler
27/03/12 Kommunerne svigter de anbragte børn
09/03/12 Opgiver efterværn til de allersvageste unge
29/02/12 Kvaliteten i botilbud er kommunernes ansvar
27/02/12 Socialministeren varsler tilsyns-reform
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43