Oversigt
Få overblikket
dknyt
Følg nyhederne
Kommunen
Læs baggrunden
Agora
Deltag i debatten
dk-portalerne
|
|
||||||||
| Brugerbetaling – en naturlig del af velfærdssamfundet | ||||||||
| I vores nabolande er det ikke usædvanligt, at en borger skal betale for lægebesøg og hjemmepleje, viser en ny undersøgelse fra AKF | ||||||||
|
Herhjemme har man i en årrække diskuteret, om man skal indføre mere brugerbetaling eller ej, og vi har stadig disse diskussioner i dag. Bl.a. Velfærdskommissionen har tidligere foreslået øget brugerbetaling som en del af løsningen på fremtidens udfordringer for Danmark. Men hvordan ser det egentlig ud med brugerbetaling i andre lande, som vi typisk sammenligner os med? Det har AKF – Anvendt KommunalForskning – undersøgt igennem en kortlægning af to centrale velfærdsområder i Danmark og fem af vores nabolande. - AKF's undersøgelser viser, at ydelser, som vi i Danmark med selvfølgelighed betragter som gratis velfærdsydelser, er underlagt brugerbetaling i andre lande; samtidig med, at der også er enkelte eksempler på ydelser, vi i dagens Danmark ser som 'naturligt' brugerbetalingsbelagte, som er gratis i andre velfærdssamfund, siger Sune Welling Hansen, forsker ved AKF. Mange facetter af brugerbetaling - I Norge betaler man 130 kr. for en dagskonsultation hos lægen, og i Sverige betaler man mellem 54 og 67 kr. pr. dag man er indlagt på et hospital. Omvendt kan finske borgere i nogle situationer gå gratis til en fysioterapeut, mens danske borgere skal have penge op af lommen. Det er oplagt at se med nye øjne på den brugerbetalingsmodel vi har og lade os inspirere af udlandet. Det vil være godt med en nuanceret debat om mulighederne, siger Mette Wier, direktør i AKF. Danmark skiller sig ud Med denne undersøgelse fra AKF, er det nu lettere at sammenligne brugerbetalingspolitikker på tværs af Danmarks nabolande. Rapporten er en kortlægning af brugerbetalingspolitikken på ældre- og sundhedsområdet i Danmark og vore nabolande, og bidrager dermed til at give viden om, hvilke former for brugerbetaling, der findes i de respektive lande, for hvilke ydelser og med hvilken betalingsstørrelse. Fakta – brugerbetaling i nabolande: Norge: Læge Sverige: Sygehusindlæggelse Finland: Langvarig indlæggelse på sygehus Tyskland: Hjemmehjælp Norge: Medicin Sverige: Tandlæge Rapporten 'Brugerbetaling på sundheds- og ældreområdet i komparativt perspektiv' er udgivet af Anvendt KommunalForskning (AKF) og forfattet af Sune Welling Hansen og Kurt Houlberg, der begge har en ph.d. i samfundsvidenskab. AKF´s formål er at levere ny viden om offentlig kvalitet, effektivitet styring og økonomi med hovedvægt på kommuner og regioner. Foto: Flickr lcl
10/04/2012 07.50 |
||||||||
|
|
||||||||
|
||||||||
Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug. | ||||||||




