Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Regioner: - Drop sanktioner med tilbagevendende kraft
REGIONERNES GENERALFORSAMLING: Regionerne har ikke fortjent den stramme styring, understregede Bent Hansen (S) i sin beretning - vendt mod budgetloven

Af Thea Storm Pedersen, thea@kommunen.dk

NYBORG:
Beskeden fra formanden for Danske Regioner var klar, da han fra talerstolen på Danske Regioners generalforsamling på Hotel Nyborg Strand tog afstand fra forslaget til en budgetlov:

- Sanktioner bør være kendte, når budgetterne lægges.

I sin beretning slog Bent Hansen (S) fast, at regionerne ikke vil acceptere den del af regeringens lovforslag, der giver mulighed for, at der kan indføres sanktioner med tilbagevirkende kraft - allerede fra i år.

Han understregede, at budgetloven blandt andet er fremlagt som følge af krav fra EU, og at regionerne ikke har fortjent den stramme styring.

- Jeg synes, at lovforslaget, som er fremlagt, indfører mere kontrol og detailstyring end nødvendigt. Jeg vil i al beskedenhed minde om, at regionerne har en flot karakterbog, når det handler om at overholde økonomiaftaler.

Og det er ikke det eneste punkt, hvor regionerne lægger afstand til regeringen. Bent Hansen understregede også, at regionerne ikke vil finde sig i, at regeringen lover mere på regionernes vegne, end det er muligt for regionerne at overholde:

- En lille hilsen til Slotsholmen: Så går jeg ud fra, at det skal være slut med ufinansierede løfter på regeringens vegne fra Slotsholmen, sagde Bent Hansen direkte henvendt til første tilskuerrække, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) sidder.

 



12/04/2012 09.47
Relaterede artikler
11/04/12 Regioner til topmøde - mens der bygges
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43