Oversigt
Få overblikket
dknyt
Følg nyhederne
Kommunen
Læs baggrunden
Agora
Deltag i debatten
dk-portalerne
|
||||||||||||||||
| - Chefer bør have strafansvar i børnesager | ||||||||||||||||
| MF Eyvind Vesselbo (V) forsøgte forgæves på samråd at få to ministre til at markere, at straffeloven bør bruges mod kommunal forsømmelighed | ||||||||||||||||
|
Af Sine Ris Lund, sine@kommunen.dk - Vi har svigtet de børn, lød indrømmelsen klart fra borgmester i Rebild, Anny Winther (V), efter Ankestyrelsen havde afsluttet sin faglige undersøgelse af den såkaldte Rebildsag om sexmisbrug af børn. Det er sager som denne, der har fået Venstres socialordfører Eyvind Vesselbo til at reagere. Han mener, at der bør være øget fokus på et personligt ansvar for kommunale ledere og chefer i eksempelvis sexsager, hvor der sker et kommunalt svigt. - Lederne og cheferne skal vide, at det kan altså have en konsekvens for en selv, hvis man ikke udfører sit arbejde ordentligt. Hvis man misrøgter det arbejde, man har. Der er jo konsekvenser for børnene, siger Eyvind Vesselbo til dknyt. Intet initiativ fra ministre Men der var ikke meget at komme efter hos ministrene, mener Eyvind Vesselbo. - Der var sådan en anerkendelse af, at paragraffen var der, og at det var vigtigt at have taget problemstillingen op. Men da jeg spurgte konkret til, hvad vi så gør sammen for at få det her på plads, så var der ikke noget initiativ, der var ikke en lydhørhed, der var ikke noget, der overhovedet gav mulighed for, at de her sager bliver behandlet på en måde, så også dem, der sidder i de ledelsespositioner i kommunerne kan føle, at de har et personligt ansvar. Kommuner lukker om sig selv - Det der er chokerende er selvfølgelig, at den paragraf har eksisteret i mange år, og den så stort set ikke har været brugt i nogle af de her sager, som er vigtige. Og det siger jo, at det som er problemet her er, at systemet oftest lukker sig om sig selv, og så sker der ikke noget, fordi alle forsvarer alle og kommunen holder det inden døre, og så kører sagerne bare videre. Og det er det, som jeg prøver at åbne op for, at nu må der altså ske noget på det her område. Eyvind Vesselbo mener, det er positivt den måde, som man har gjort det på i Rebild forstået på den måde, at man politisk har lavet en redegørelse og er kommet til bunds i sagen. Fyr cheferne - Det afhænger jo af sagen. Der kan jo være mulighed for at flytte medarbejderen til noget andet arbejde, fyre medarbejderen, give bøde eller i sidste instans fængselsstraf. Vesselbo er glad for den offentlige debat, der er kommet om emnet, men han er skuffet over ministrenes reaktion på samrådet: - Vi skal ikke bestemme, hvad der skal ske, men det som vi i det mindste kunne gøre, var at sætte fokus på det her og gøre kommunerne opmærksomme på, at denne her straf er her, og at man meget gerne så, at i tilfælde, hvor man misrøgtede sit arbejde, så havde det nogle konsekvenser. De to ministre tilsammen kunne gøre børnene en kæmpe tjeneste ved at sige, det har altså et personligt ansvar, hvis man ikke passer sit arbejde og sørger for, at de her børn ikke bliver sexmisbrugt - hvis man har mulighed for det selvfølgelig. Det ville være en meget lille ting, synes jeg, for nogle ministre at sige ja til, og det ville de ikke. Det synes jeg, er beklageligt.
Fakta - straffelovens § 156 12/04/2012 10.15 |
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Relaterede artikler
|
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug. | ||||||||||||||||




