Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Ministeriet greb ikke ind i tide i Farum
Direktør for Statsforvaltningen i Hovedstaden lægger op til at se myndigheds-overlapning efter i sømmene

FURESØ: Niels Preisler, direktør for Statsforvaltningen i Hovedstaden, synes, at der efter Farum-Kommissionens rapport er grundlag for at se hele tilsynsmyndigheds-systemet efter i sømmene.

- Vi har jo at gøre med en stribe af myndigheder med opgaver, der til dels overlapper hinanden: Det kommunale tilsyn i statsforvaltningerne, ombudsmanden, fagministerier med sagsområder i det kommunale felt, kommunernes revision og en række klagemyndigheder, siger han til Orientering på P1.

- Man kunne overveje at efterse tilsynet – om man kunne organisere det, så kommunerne selv kunne få mere glæde af det – gøre det mere effektivt med de samme ressorucer. Ikke mindst når det gælder bedre forhåndsvurdering af påtænkte dispositioner og afklaring af tvivlsspørgsmål, hvor regelgrundlaget ikke er så præcist.

Konkret gik Indenrigsministeriet ikke ind i en af sagerne i Farum-komplekset, fordi sagen var under behandling i Tilsynsrådet. Og det mener kommissionen nu, ministeriet burde have gjort.

Preisler nævner også i sagen om robotstøvsuger, at flere oplever det som forvirrende med tre forskellige meldinger fra tre implicerede myndigheder: Den konkrete klagemyndighed, Ankestyrelsen og det kommunale tilsyn.

At hver kommune har sin egen revision, stiller ifølge ham også et spørgsmål om uvildighed. Udover at være kontrollant er revisoren ofte også konsulent og får dermed en dobbeltrolle, der kunne undgåes, hvis f.eks. Rigsrevisionen også reviderede alle kommuner, hvilket også gjorde det lettere at foretage vurdering på tværs af kommuner.

ka

 

 

 



13/04/2012 12.00
Relaterede artikler
13/04/12 Ufravigelige frister for dagsordener
12/04/12 Ny klarhed på vej: Hvornår kan en borgmester suspenderes?
09/03/12 Ankestyrelse: OK at indsætte robotstøvsuger
30/11/11 Ankestyrelsen vil se på støvsugersag
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43