Oversigt
Få overblikket
dknyt
Følg nyhederne
Kommunen
Læs baggrunden
Agora
Deltag i debatten
dk-portalerne
|
||||||||
| Mellem radikale handlinger og sensemaking | ||||||||
| ANMELDELSE: Mangel på mod gør kommunerne mainstream. De må finde frem til deres autentiske identitet og turde satse på den, hvis de for alvor vil udvikle sig ...! | ||||||||
|
Af psykoterapeut og mediekonsulent Lene Stenstrop og journalist Sine Riis Lund. Forfatter og adm. direktør Nikolaj Stagis
Steen Hildebrandt, professor, Aarhus Universitet siger kort siger om bogen: 'Autentisk bog om den autentiske virksomhed. Dette er en meget speciel og vedkommende bog om organisationer i en hypervirkelig verden'. Mens Peter Bysted, ICONO A/S bramfrit kalder bogen opbyggelig, inspirerende og udogmatisk. En hyldest til autenticitet som mantra for en virksomhed/kommune i dens søgen efter at (gen)finde og aktivere sin identitet i en snotforvirret verden! Charles Taylors citat er et godt udgangspunkt for at tale om autentisitet, bl.a. fordi Taylor også siger at autenticitetskulturen ikke bare medfører en større selvbevidsthed, men en ny form for ansvarliggørelse for den enkelte. Hvordan kobles det med den autentiske virksomhed, hvilke termer benyttes og hvordan kan en kommunes evne til at forstå og udtrykke sig selv, have en afgørende indflydelse på både medarbejdere og borgere? Det kræver kun en kort tur ned ad en gennemsnitlig gågade at konstatere, at det ikke er alle, der søger det autentiske. Der er store kontraster mellem samfundsmæssige strømninger med vidt forskellige bud på, hvad der er autentisk. Alligevel er der flere og flere indikatorer på, at vi som samfund har interesse for det autentiske ud fra et etisk grundlag og livet generelt. Opdag den autentiske identitet I bogen er der en meget god illustration af René Redzepis rating af Nomas autenticitet. Der tages afsæt i den historiske autenticitet, den refleksive autenticitet og den ekspressive autenticitet. I kapitlet kan der læses om det at 'gå mod strømmen', at turde at bryde med konceptet og samtidig have en fornemmelse for tid og sted. Der ligger i virksomhederne og kommunerne et skatkammer fyldt med uopdagede potentialer i kraft af lokalitet, historie og arv. Nogle af de mest succesfulde brands i verden inspireres af deres historie. Andre kapitaliserer på deres oprindelse, som i sig selv kan blive en millionindustri. Opgaven er, at udvikle den autentiske identitet i en syntese mellem radikale handlinger og sensemaking for at skabe en virksomhed/ kommune, som både er passioneret om sit formål, og som formår at lytte til sig selv og omverdenen. Læs interviewet med Nikolaj Stagis på Kommunen.dk og hans bevæggrund for at udtale følgende: 'Kommunerne laver jo enorme satsninger, men de gør det bare i asfalt og anlæg. Så det kan godt være, at de føler, at de har pressede budgetter, men de har jo rigtig mange millioner og nogle steder milliarder mellem hænderne. Og der er rigtig mange traditioner og rigtig meget vanetænkning, hvor man gør meget af det samme for de mange millioner.'
DK-Medier består af dknyt.dk som er netavisen med de hurtige daglige nyheder og avisen Kommunen, der udkommer som en ugeavis med længere artikler, baggrundsstof og analyser. Sine Riis Lund, journalist på avisen Kommunen, har interviewet forfatteren bag bogen Den Autentiske Virksomhed, Nikolaj Stagis, og Lene Stenstrop, mediekonsulent på dknyt, har iværksat web-videoen og den korte omtale af bogen her på dknyt.dk Interviewet kan læses i dets fulde omfang i den printede avis Kommunen eller på Kommunen.dk - har du ikke netadgang til Kommunen.dk, kan du rekvirere et prøveabonnement på www.kommunen.dk
Video med Nikolaj Stagis
19/04/2012 07.00 |
||||||||
|
|
||||||||
|
||||||||
Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug. | ||||||||




