Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Jobaktører vil af med brodne kar
29 private jobrådgivere skal fremover leve op til kvalitetsstandarder for at de kan være med i brancheforeningen

Jobrådgivernes Brancheforening indfører nu kvalitetsstandarder for alle medlemmer, og overholder medlemmerne ikke standarderne, kan det føre til eksklusion.

- Vi vil gerne være med til at sætte standarder for branchen og sikre, at borgerne får en service af høj kvalitet. Derfor har vi nu valgt at indføre kvalitetsstandarder for medlemmerne, fortæller Jørgen Borre Larsen, direktør for brancheforeningen.

Indførelsen af kvalitetsstandarder skal gøre det nemmere at skelne mellem de brodne kar i branchen og de, der arbejder professionelt med jobrådgivning, forklarer Jørgen Borre Larsen.

- Vi vil holde øje med, at medlemmerne lever op til standarderne. Hvis de ikke gør det, vil de blive indstillet til ekskludering overfor bestyrelsen, siger Jørgen Borre Larsen.

De private jobrådgivere skal føre kontrol med kvaliteten af servicen blandt andet igennem faglige målsætninger, tilfredshedsmålinger og beskæftigelseseffekter. I 2011 har godt 90.000 ledige haft et forløb hos de private jobrådgivere.

ka



18/04/2012 12.00
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43