Oversigt
Få overblikket
dknyt
Følg nyhederne
Kommunen
Læs baggrunden
Agora
Deltag i debatten
dk-portalerne
RSS-feed
28/05/13 Den gode evaluering
29/05/13 Den kommunale jurist - 2013
30/05/13 Den kommunale jurist - 2013
 |
||||||||
| Pas på ikke at tabe de mest udsatte i inklusionens navn | ||||||||
| DEBAT: Færrest mulige børn og unge skal ekskluderes og stemples - men inklusion må tænkes bredere end det at være indskrevet i folkeskolen | ||||||||
|
Af direktør Gert Jørgensen på vegne af generalforsamling i LOS, Generalforsamlingen i LOS udtrykker stor bekymring for, at de mest udsatte børn og unge bliver tabere i de aktuelle bestræbelser på at øge inklusionen i folkeskolen. Retorikken går på, at færrest mulige børn og unge skal ekskluderes, skal stemples eller isoleres med et dårligt liv til følge, og det er der naturligvis ingen, der kan være uenige i. Det burde være muligt for den danske folkeskole, gennem en omprioritering af ressourcerne, at undervise flere af eleverne med lettere specialundervisningsbehov. Det er da heller ikke dem, vi er bekymrede for - hvis man ellers følger alle de pæne ord op med en styrket indsats i normalsystemet og ikke med besparelser. Dem vi er bekymrede for, er de børn og unge, der har det største behov for en særlig specialiseret indsats. Det drejer sig om børn og unge med særlige psykiske problemer, særlige sociale problemer eller ofte en blanding af begge dele. Nogle af dem er dem, der populært sagt har gjort større indtryk på folkeskolen, end folkeskolen har gjort på dem. Nederlag på nederlag Sat på spidsen er det, for de mest udsatte, først når de kommer i vores skoletilbud, at de oplever at være inkluderet. LOS vil derfor opfordre til, at inklusion tænkes bredere end bare at være indskrevet på en folkeskole. Elevernes oplevelse af at være inkluderet er en vigtig faktor i opnåelsen af målet! Undervisningen i dagbehandlingstilbud og interne skoler giver disse børn og unge en ny chance. Mange af dem oplever, at der bliver stillet krav til dem, og at de får den fornødne støtte til at kunne leve op til kravene. Vores elever er som regel langt bagud i skolefærdigheder, i gennemsnit næsten op mod tre skoleår, når vi modtager dem. Når de bliver mødt med et skoletilbud, der både kompenserer for deres udfordringer og udfordrer deres potentiale for læring, flytter de sig ofte med op til to klassetrin om året. Vi vil anstrenge os Som det fremgår af regeringens programerklæring, vil der stadig være elever, der har behov for undervisning i specialtilbud. Vi skal opfordre regeringen til at sikre, at disse mest udsatte børn og unge, ikke bliver tabere i forsøget på at inkludere flest mulige børn og unge i folkeskolen. De har lidt nederlag nok i livet. Det fremgår af lovgivningen og bekendtgørelsen, at vi først må undervise dem, når alt andet er prøvet eller åbenlyst ikke er tilstrækkeligt. Når man ser på de resultater vores elever opnår, og sammenligner dem med de resultater eleverne i folkeskolens specialklasserækker og specialtilbud opnår, kan vi mere end matche folkeskolens kvaliteter og resultater. Geert Jørgensen, direktør i LOS, landsforeningen af ophldsstader, botilbud og skolebehandlingstilbud
20/04/2012 08.55 |
||||||||
|
|
||||||||
| Relaterede artikler | ||||||||
|
||||||||
Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug. | ||||||||