Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Fredensborg dropper Forenede Service
Flere nordsjællandske kommuner har problemer med rengørings-storspilleren

Af Knud Abildtrup, knud@dknyt

FREDENSBORG: Forenede Service, der er blandt de helt store spillere på rengøringsområdet i Danmark, fik i januar kritik af Servicebranchens Arbejdsgiverforening under DI for sine metoder. Firmaet mister til februar Fredensborg som kunde.

- Vi besluttede i januar ikke at forlænge deres kontrakt, så den er opsagt til februar 2012 siger økonomiudvalgsmedlem Per Frost Henriksen (S) til dknyt.

Forenede Service har i Fredensborg stået for rengøring i en stor del af de kommunale bygninger de seneste år - for 25 mio. kr. om året. Og ifølge Per Frost Henriksen var den gal både med standarden og vilkårene for firmaets underleverandører.

Fredensborg skal nu i nyt udbud og har lagt op til at hjemtage dele af rengøringen.

Flere kommuner har haft besværligheder med samme firma: Rudersdal Kommune har fornylig sendt firmaet en regning på 181.000 kr., efter at rengøringsfolk stjal computere på kommunens skoler. Også Gribskov Kommune har oplevet et tilfælde af tyveri, hvor der blev stjålet for 246.000 kr. fra Gilleleje Skole i 2011. Tyvene kom ind ved at bruge et nøglekort, som Forenede Service havde fået udleveret.

I marts-april har firmaet, der har erklæret nu ikke længere at bruge underleverandører, entreret med fire nye kommuner: Udover Allerød også Skanderborg, Holbæk og Vordingborg.

I Allerød valgte kommunen at hyre en controller til at tjekke forholdene omkring den nye entrepenørs drift - bl.a. i lyset af usikkerhed omkring driften i de andre kommuner.





25/04/2012 10.28
Relaterede artikler
25/04/12 Allerød garderer sig mod Forenede Service
03/04/12 Rudersdal kræver 810.000 i erstatning
20/03/12 Forenede Service: Vi bruger ingen underleverandører
02/03/12 Rengørings-erstatning til Rudersdal
23/02/12 Fabrin afviser ansvar for sort rengøring
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43