Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Esbjerg-direktør nu til Skive
Skive Kommune ansætter Christian Bertelsen som ny vicekommunaldirektør

SKIVE: Et enigt ansættelsesudvalg i Skive har valgt at pege på den 38-årige cand.scient. pol., Christian Bertelsen, til stillingen som vicekommunaldirektør, og byrådet har tirsdag aften godkendt udvalgets indstilling, oplyser kommunen.

Christian Bertelsen kommer fra en stilling som personale- og udviklingschef i Esbjerg Kommune. Tidligere har han været ansat som projektchef i BDO Kommunernes Revision.

Den nyansatte direktør er uddannet fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han også i en årrække har forsket og undervist. Han får som vicekommunaldirektør rollen som stedfortræder for kommunaldirektøren, samt ansvaret for stabsområdet som omfatter økonomi, it, indkøb, løn, personale, HR, kommunikation, markedsføring og erhvervsudvikling.

Ansættelsesudvalget lægger vægt på, at Christian Bertelsen, i kraft af sin uddannelse og sin erhvervserfaring, har et både bredt og indgående kend-skab til kommunernes vilkår og opgaveområder, og ikke mindst de funktioner som han bliver direktør for. Udvalget ser først og fremmest Christian som en rigtig innovativ og dygtig leder, som kan være med til at styrke organisationen og være med til at håndtere de store udfordringer kommunen står over for.

Samtidig har han en stærk faglig profil og et solidt professionelt netværk og har desuden en god personlig udstråling, så udvalget er sikre på, at han er den helt rigtige person til denne vigtige post.

Stillingen som vicekommunaldirektør bliver ledig når den nuværende vicekommunaldirektør, Lars Yde, fratræder med udgangen af maj for at gå på pension. Christian Bertelsen tiltræder stillingen 1. juni.

ka

 



25/04/2012 11.12
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43