Oversigt
Få overblikket
dknyt
Følg nyhederne
Kommunen
Læs baggrunden
Agora
Deltag i debatten
dk-portalerne
|
||||||||
| Regeringen afskaffer hjemrejsebonus | ||||||||
| Kommunerne har siden sidste sommer fået 25.000 kr. for hver udlænding, der har forladt Danmark. Men det har ikke resulteret i flere hjemrejser | ||||||||
|
Af Sofie Flensburg, sofie@kommunen.dk - Jeg formoder, at bonusordningen til kommunerne har haft en meget begrænset effekt, siger repatrieringskonsulent i Dansk Flygtningehjælp Vagn Klim Larsen. - Jeg mener, at det er positivt at afskaffe resultatydelsen og kravet om at informere om repatriering. Det kan let opfattes som udtryk for, at de involverede borgere er uønskede i Danmark, siger hun. De sidste par år er antallet af repatrieringer steget voldsomt - fra 129 i 2009 til 613 i 2011. Men det vurderer Nauja Klaist alene som udslag af, at tilskuddet til den enkelte udlænding for at genetablere sig i hjemlandet i 2010 blev sat op med omkring 100.000 kroner. Et integrationsspørgsmål - Det er grundlæggende forkert særskilt at præmiere kommunerne, når en udlænding beslutter at vende hjem, når den beslutning i øvrigt er fuldstændig frivillig, siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S). Hun fremhæver også, at reglerne ikke har fået flere til at rejse hjem: - Indførelsen af resultattilskuddet og den ekstra vejledningspligt er alene uskøn symbollovgivning uden nogen som helst form for effekt, siger hun. Venstre mener derimod, at reglerne har en positiv effekt, og at de manglende resultater i statistikkerne blot er udtryk for, at loven ikke har været implementeret længe nok. - Der er ingen tvivl om, at hvis den havde fået lov at virke, ville vi se et positivt udkom. Loven skal sikre, at udlændingene kender deres muligheder - for mange vil jo gerne tilbage til hjemlandet og blive gamle. Og kommunerne skal da belønnes for det arbejde, de gør, siger integrationsordfører Inger Støjberg (V). Foto: Colourbox 02/05/2012 13.00 |
||||||||
|
|
||||||||
|
||||||||
Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug. | ||||||||



