Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Jan Trøjborg er død
Formand for KL og borgmester i Horsens, Jan Trøjborg (S), er død kun 56 år gammel

HORSENS: Formand for KL og borgmester i Horsens, Jan Trøjborg, er netop afgået ved døden, oplyser formand for Socialdemokraterne i Horsens, Tove Asmussen, til dknyt.

Jan Trøjborg blev syg under et motionscykelløb arrangeret i anledning af Giro d'Italia-starten i Horsens 6. maj. Han modtog hurtigt lægelig behandling og blev efterfølgende fløjet med helikopter til Hjertemedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus, men hans liv stod ikke til at redde.

- Det er et helt meningsløst og ubærligt tab, at Jan Trøjborg er død. Vi har mistet en fantastisk dygtig og stærk borgmester, som elskede vores kommune og som arbejdede utrolig hårdt for borgernes bedste, siger Peter Sørensen, anden viceborgmester i Horsens Kommune, som tilføjer, at han også har mistet en rigtig god ven.

Peter Sørensen udtrykker samtidig sin dybeste medfølelse for Jan Trøjborgs nærmeste.

Født i Horsens
Jan Trøjborg var født og har siden 2005 har været borgmester i Horsens Kommune. I 2010 blev han valgt som formand for kommunernes organisation, KL. Inden var Jan trøjborg i en årrække minister.

Trøjborg er søn af specialarbejder Erik Trøjborg og husassistent Rita Trøjborg. Han blev i 1976 udlært som murer og er uddannet ingeniør i 1986 fra bygnings- og miljølinjen på Horsens Teknikum.

Han var formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Vejle Amt, samt medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms hovedbestyrelse, fra 1973 til 1978. Han var medlem af Horsens byråd fra 1978 til 1986 og igen fra 2007. Fra den 8. september 1987 til den 31. december 2005 var han medlem af Folketinget, valgt for det tidligere Vejle Amtskreds. I denne periode besad han forskellige ministerposter; Industriminister (1993-1994), Trafikminister (1994-1996), Erhvervsminister (1996-1998), Forskningsminister (1998-1999), Minister for udviklingsbistand (1999-2000) og Forsvarsminister (2000-2001). Samlet set har han altså været minister i næsten ni år.

Trøjborg blev ved kommunalvalget den 15. november 2005 valgt som borgmester for Horsens Kommune, og var i 2006 formand for Sammenlægningsudvalget, og siden den nye storkommunes borgmester.

Jan Trøjborg var gift med designer Janne Lindgaard Trøjborg siden 1998, med hvem han har to børn. I slutningen af marts 2010 bekendtgjorde parret at de var blevet separeret efter 12 års ægteskab. Skilsmissen blev gennemført i slutningen af 2010.

Privat dannede han par med Lone Blume.

cgt



06/05/2012 15.06
Relaterede artikler
06/05/12 Jan Trøjborg var en dygtig og visionær politiker
06/05/12 Trøjborg gjorde en umådelig stor forskel
06/05/12 Danmark har mistet en politiker gjort af ordentlighed
06/05/12 En god kammerat man kunne stole på
06/05/12 Trøjborg optrådte altid fair
06/05/12 Trøjborg stod på toppen af sin politiske karriere
06/05/12 Fabrin: Et stort tab for dansk politik
06/05/12 Lars Krarup: En god kollega er død
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43