Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Foto: Colourbox
Køge vil reducere CO2-udslip med 20 pct.
Køge Kommune har store ambitioner på klimaområdet og har nu skrevet under på EU’s klimapagt

KØGE: Køge er nu kommet med i det gode selskab af kommuner og byer, der har underskrevet EU's Borgmesterpagt. Med Borgmesterpagten lover Køge Kommune at hjælpe klimaet ved at sænke sit CO2-udslip med 20 procent inden 2020. Det oplyser kommunen. - Det er et ambitiøst mål, og derfor er det også nødvendigt, at alle er med til at spare på strøm og varme, siger borgmester Marie Stærke (S).

Nogle af de måder, hvorpå Køge Kommune kan påvirke energiforbruget hos borgere og virksomheder, er via varme- og energiplanlægningen. Herudover har byrådet besluttet at undersøge muligheden for, at der skal etableres fire store vindmøller på Køge Havn. Vindmøllerne kommer til at give en CO2-reduktion på 20.000 tons, hvilket svarer til den CO2, der udledes i forbindelse med elproduktionen til halvdelen af husholdningerne i Køge Kommune.

Køge Kommune indgår i et samarbejde med de 14 sjællandske kommuner om at arbejde hen imod Borgmesterpagtens målsætning. Samarbejdet med de andre kommuner gør det f.eks. lettere at søge om penge til projekter, der kan bidrage til de markante CO2-reduktioner.

bi




16/05/2012 08.45
Relaterede artikler
30/11/11 3000 byer med i Borgmesterpagten
13/07/10 Sjællandske kommuner står sammen om fokus på energirenovering
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43