Oversigt
Få overblikket
dknyt
Følg nyhederne
Kommunen
Læs baggrunden
Agora
Deltag i debatten
dk-portalerne
| Kommune | ||||||||
| Nu bliver solenergi til fjernvarme i Thisted | ||||||||
| ENERGI: Som det første sted i Danmark opfører Aalborg CSP og Thisted Varmeforsyning et CSP-solanlæg til fjernvarmeproduktion | ||||||||
|
THISTED: Thisted Varmeforsyning opsætter nu et solanlæg til fjernvarmeproduktion baseret på koncentreret solenergi (concentrated solar power). Thisted Varmeforsynings vision er at producere fjernvarme på en miljørigtig måde, der samtidig leverer lave priser til forbrugerne. Da solenergi er en gratis brændselsform, vil CSP-solanlægget være med til at stabilisere fjernvarmeprisen, da markedets kraftigt stigende brændselspriser ikke skal indregnes. Derfor falder det naturligt for varmeforsyningen at tilkoble et solanlæg til produktionen, skriver Aalborg CSP i en pressemeddelse. Overgangen til vedvarende energi har sikret, at forbrugerne ved Thisted Varmeforsyning i de sidste 25 år har oplevet et prisfald. På opgørelsen for 2011 ligger værket på top 10 over landets billigste leverandør af fjernvarme. Spejlbeklædte trug Det opvarmede vand fra CSP-solanlægget vil blive benyttet sammen med de traditionelle kedler og varmepumpeanlæg for geotermivarme. I Danmark er solenergi blevet brugt i mange år både til privat og industrielt brug, men vi kender mest til de teknologier, der benytter solens energi direkte fra indstrålingen, som solceller og solpaneler. Ved at benytte spejle til at reflektere solens indstråling koncentreres energien og enormt høje temperaturer kan opnås. Pga. muligheden for at opnå disse høje temperaturer har CSP-teknologi siden 1980'erne været brugt til store el-producerende kraftværker på mere solrige breddegrader. Større soludbytte - Og selvom solen skinner kraftigere i Spanien og Frankrig end i Danmark, så er potentialet for udnyttelsen af solens stråler i Danmark enormt stort, siger Peter Badstue Jensen, salgsdirektør i Aalborg CSP. - Solenergi er i mange år blevet brugt til fjernvarmeproduktion i Danmark, og med udviklingen af CSP-solanlægget tilføjer vi markedet et produkt, der giver mulighed for et endnu større udbytte fra solen end hidtil, tilføjer han. Allerede i 1984 var Thisted Varmeforsyning den første fjernvarmeproducent i Danmark til at udnytte varmen fra undergrunden i form af et geotermianlæg. Siden da har Thisted Varmeforsyning udbygget deres varmeproduktion med vedvarende energikilder som f.eks. deres halmforbrændingsanlæg. I dag består kun omkring 1-2 % af værkets brændsel af fossilbrændsel i form af naturgas. tsp 22/05/2012 13.40 |
||||||||
|
|
||||||||
|
||||||||
Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug. | ||||||||




