Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Ny konstitueret direktør i Trekantsområdet
Ny konstitueret direktør i Trekantområdet Danmark er udviklingskonsulent Lotte Bjerre Nielsen

TREKANTSOMRÅDET: Det bliver udviklingskonsulent Lotte Bjerre Nielsen, der som konstitueret direktør for Trekantområdet Danmark sætter sig i stolen efter Susanne Krawack. Lotte Bjerre Nielsen har været ansat som udviklingskonsulent ved Trekantområdet Danmark siden april 2008 og har primært beskæftiget sig med erhverv og turisme.

Hun har tidligere været ansat ved Vejle Erhvervsudvikling som udviklingskonsulent og er uddannet cand. Scient. Pol. fra Aarhus Universitet i 1999. Lotte bor med mand og børn i Høll ved Vejle Fjord.

Direktør Susanne Krawack har sidste arbejdsdag den 30. maj, hvorefter hun begynder som konsulent hos Concito Danmarks Grønne Tænkektank. Susanne Krawack har siddet som direktør for Trekantområdet Danmark i 4 ½ år, men ønsket om at være mere sammen med familie og venner, trækker Susanne tilbage til København.

37-årige Lotte Bjerre Nielsen er udnævnt til konstitueret direktør, indtil der er fundet en ny direktør for Trekantområdet Danmark. Går det som forventet ventes det, at den rette person til jobbet er fundet til 1. august.

Trekantområdet Danmark er en forening bestående af seks kommuner: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Foreningen har til formål at styrke samarbejdet omkring erhverv og uddannelse, kultur, klima og planlægning, turisme og transport i Trekantområdet.

tsp



25/05/2012 15.38
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43