Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Kommune
Kommuner fjerner fuldtidsstillinger en masse
TREPARTSAFTALE: Kommuner har nedlagt 16.163 fuldtidsjobs på to år

Flere skal arbejde på fuld tid i stedet for deltid. Det er en af metoderne til at skaffe mere arbejdskraft, som regeringen nævner i oplægget til trepartsforhandlingerne. Men i kommunerne er det stik modsatte sket i de sidste par år. I stedet for at lægge deltidsstillinger sammen til færre heltidsstillinger, har kommunerne især valgt at fjerne heltidsstillinger. De har på to år skilt sig af med 23.739 ansatte. 68 pct. af dem var fuldtidsstillinger, viser beregninger, DR Nyheder har lavet på baggrund af tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor.

- Jeg synes, det er beskæmmende. Der er blevet alt for mange deltidsstillinger, så vi skal have slået nogle af dem sammen, siger FTF's formand Bente Sorgenfrey og henviser til, at 4500 pædagoger er blevet varslet ned i tid af kommunerne det sidste år.

Formand for løn- og personaleudvalget i KL, Michael Ziegler (K) mener, at det kan 'virke lidt underligt', at kommunerne især nedlægger fuldtidsstillinger, når det overordnede mål er øge arbejdsudbuddet. Men at der er ikke tale om en bevidst strategi. Det foregår på decentralt niveau.

44 procent af de kommunalt ansatte er i dag på deltid.

ka

 



08/06/2012 07.17
Relaterede artikler
06/06/12 - Hjulene skal i gang, før arbejdstiden kan øges
04/06/12 Store forskelle på fuldtidsjob
24/05/12 Tving ikke de ansatte - men tving kommunerne
24/05/12 En myte at deltidsansatte ønsker fuldtid
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43