Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Kommuner svigter skole-information
Fælles webside med oplysninger om kommunale institutioner mangler informationer fra hver tredje folkeskole

KØBENHAVN: Kommunerne modtager hvert år penge til opdateringer af en portal, som skal give forældre mulighed for at sammenligne de lokale skoler. Men kommunerne opdaterer alligevel ikke siden. En opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet foretaget for folkeskolen.dk viser, at der på brugerinformation.dk stadig mangler oplysninger for hver tredje folkeskole.

Kommunerne har siden 2007 været forpligtet til at indberette ni forskellige oplysninger om de enkelte folkeskoler til portalen, så borgerne har mulighed for at sammenligne skolerne og dermed træffe et kvalificeret valg, når de skal vælge grundskole. Det gælder blandt andet information om fagudbud, gennemsnitlige klassekvotienter, karakterer og evalueringer.

Der blev brugt 17,2 millioner på at skyde hjemmesiden i gang. I 2007 fik kommunerne 1,8 millioner kroner til at indtaste oplysningerne på folkeskoleområdet. Og de efterfølgende år er der blevet givet lidt over en halv million kroner til at holde siden opdateret. Det viser et aftalepapir fra Finansministeriet, som folkeskolen.dk har fået aktindsigt i. 

bi

 



12/06/2012 08.50
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43