Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

EU
Holstebro med i Borgmesterpagt
Kommunen forpligter sig dermed til at gå videre end EU's mål i 2020

HOLSTEBRO: Nu tiltræder Holstebro EU's klimapagt 'Covenant of Mayors' eller 'Borgmesterpagten', som den kaldes på dansk. Formålet med Borgmesterpagten er at sikre en lokal forankring af EU's 20-20-20 mål, så EU kan nå målene om 20 pct. reduktion i det samlede energiforbrug, 20 pct. reduktion i CO2-udslippet - og mindst 20 pct. bæredygtig energi i EU's samlede energisystem.

Borgmester H. C. Østerby (S) understreger, at Borgmesterpagten er fint i tråd med de mange initiativer, der gennem flere år er sat i gang i Holstebro Kommune inden for energibesparelser og benyttelse af vedvarende energi:

- Etablering af Maabjerg BioEnergy er ét eksempel. Planlægningen af Maabjerg Energy Concept, hvor der bl.a. skal produceres bioethanol, og den kommunale planlægning for vindmøller, hvor der inden for de næste år er lagt op til en fordobling af vindmølleeffekten i de næste 10 år, er andre eksempler. Desuden er der i vores klimaplan beskrevet en række mål og handlinger inden for klimatilpasning, energi og transport.

tsp



22/06/2012 13.30
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43