Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Endnu et privathospital lukker
Konkurrencen mellem de private hospitaler er øget

HOVEDSTADEN: Allerød Privathospital & Idrætsklinik A/S har valgt at lukke efter syv år og er dermed seneste eksempel i rækken på private sygehuse, der må lukke. Sidste år var det Arresødal Privathospital i Frederiksværk og Søllerød Privathospital i Nærum, der nedlagde forretningen, og i 2010 indgav Furesø Privathospital sin konkursbegæring til Skifteretten, skriver Frederiksborg Amts Avis.

I januar sidste år valgte Erichsens Privathospital i Charlottenlund og Bekkevold Klinikken i Hellerup desuden at lægge sig sammen, blandt andet for at blive styrket mod det økonomiske pres, der har ramt branchen som helhed. Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker har ikke ønsket at kommentere lukningen, da den ikke repræsenterer Allerød Privathospital. Men bestyrelsesformand Bent Wulff Jakobsen har tidligere udtalt til Frederiksborg Amts Avis, at den private sygehussektor har været under et kolossalt pres.

- Der har været en markant takstreduktion, hvor man nu udfører operationer til i snit 80 procent af de offentlige hospitalers priser, regionerne har markant forøget brugen af udbud, hvilket giver større konkurrence mellem de private hospitaler, så markedet er presset, og nogle må lukke butikken, sagde formanden ved den lejlighed.

ka

 



13/07/2012 07.17
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43