Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Børn melder om skidt indeklima
Larm, dårlig ventilation og for høje temperaturer i mange børnehaver, lyder meldingen fra børnene selv

Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet. Her har 1.143 fire-syv-årige børn, fordelt på daginstitutioner over hele landet, svaret på, hvordan de oplever indeklimaet – blandt andet larm, temperatur, lys, renlighed og toiletforhold.

Børnene er for eksempel blevet spurgt om, hvorvidt de synes, der er for meget larm og støj i deres børnehave. Hertil svarer 41 pct. ‘ja' og 22 pct. ‘nogle gange'. Derudover er der mange, der mener, at temperaturen er et problem. Halvdelen af børnene synes, at der generelt eller indimellem er for varmt. Det skriver 24timer.dk.

- Hvis de samme forhold gjorde sig gældende på en arbejdsplads for voksne, ville folk reagere med det samme. Men de små børn klager jo ikke. Derfor er det godt, at vi nu har hørt deres perspektiv i denne undersøgelse, siger Lisbeth Wilms, der er medlem af Børnerådet og souschef i Udviklingscenteret for Forebyggelse og Sundhedsfremme, Gentofte Kommune.

Børnerådet arbejder for, at der indføres en lovgivning, der på linje med arbejdsmiljølovgivningen stiller konkrete krav til indeklimaet i børnemiljøer.

lcl



06/08/2012 14.26
Debat

Børnemiljøloven fra 2006 er ubrugelig – vi skal have en ny
  Rosa Lund 07/08/12 11.36
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43