Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Byrådsmedlem i retten for vanrøgt
Ni selvdøde får fundet på Skive-politikers mark

SKIVE: Carsten Veile (S), medlem af Skive byråd, stod i går for retten i Viborg anklaget for vanrøgt af får, oplyser Skive Folkeblad. Sagen går tilbage til marts sidste år, da man fandt ni selvdøde får på Carsten Veiles mark. De døde får var i følge en dyrlæge, som vidnede i retten, sygeligt udmagrede.

Anklageren mener, at Carsten Veile behandlede sin fårebesætning groft uforsvarligt. Det begrundede hun med, at fårene ikke havde adgang til vand, at han havde undladt jævnligt at tilse sine får, at flere får lå døde uden at være blevet bortskaffet efter reglerne, og at et får var afkræftet og afmagret på grund af optagelse af plastik som følge af utilstrækkelig fodring og mangel på pasning og omsorgsfuld behandling.

Carsten Veile afviste. Han oplyste, at fårene fik vand og foder dagligt. Han oplyste også om flere tilfælde af chikane. Mindst 25 gange var får blevet lukket ud af folden, og mindst 10 af gangene anmeldte han det til politiet. Retten i Viborg afgør sagen i september.

ka

 



17/08/2012 12.00
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43