X

Log ind

Husk kode

Har du glemt din adgangskode?

Venstre i (valg)vinden

Demokrati KV17

KLUMME.  Herning-borgmester Lars Krarup sender sit parti i vestjysk modvind. Men opjusteret prognosematematik blæser den anden vej

I det flade Vestjylland er man vant til at stå fast i andre vindstyrker end så mange andre steder, til gengæld er man ikke vant til ikke at få en politiskole, som man er blevet lovet. Kan man ikke få mere politiskole, så kan man i det mindste få mere vind, og det har Venstres Herning-borgmester Lars Krarup så sørget for ved at være efter moderpartiet på så forskellige områder som uddannelsesloft, boligbeskatning, trafikforlig og danskhedsdebat.

Selv siger han, at det intet har med den mistede politiskole at gøre, men hvis han selv tror på det, er han formentlig den eneste, der gør. Til gengæld er der en fair mulighed for, at han får ret i sin forudsigelse af et dårligt KV17 for Venstre. Den vej har (valg)vinden blæst længe.

Det er velkendt, at landspolitiske tendenser slår igennem med omkring halv kraft på byrådsvalg, men kun som gennemsnit. Og ikke alene som gennemsnit mellem kommunerne, ny forskning viser, at det med den halve effekt også er et gennemsnit mellem partierne.

Det nemmeste ville selvfølgelig være bare at foretage en meningsmåling, men én gør det jo ikke, når der er 98 kommuner. Meningsmålinger er rasende dyre, og da der lokalt som regel kun er et enkelt medie til at betale, er lokalpolitiske meningsmålinger et særsyn.

I stedet har professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet for år tilbage udviklet en matematisk prognosemodel, der ud fra de landspolitiske meningsmålinger kan give et fingerpeg, om partierne lokalt er i med- eller modvind. 'Valgvind' har han derfor kaldt metoden, og den har over efterhånden flere valg vist sin holdbarhed.

Problemet med den er, at den opererer med gennemsnitlige påvirkninger, og derfor rammer metoden altid ret præcist for kommunerne under ét, men sjældent helt præcist i den enkelte kommune. Fordi der i den enkelt kommune altid er særlige forhold, der får valgvinden til at blæse stærkere eller svagere eller i en anden retning.

Tommelfingerreglen har været, at partierne påvirkes lokalt med det halve af ændringerne i landspolitik. Altså hvis et parti går fra 15 pct. til 20 pct. i de landspolitiske meningsmålinger, så vil samme parti alt andet lige i en kommune gå fra 15 pct. til 17,5 pct., hvis det vel at mærke også lokalt lå på 15 pct. som udgangspunkt. Hvis ikke, bliver kalkulationerne mere indviklede, men som gennemsnit holder metoden vand.

Men gennemsnitsbetragtningen gælder ikke kun mellem kommunerne. Ny forskning viser, at også det med halv gennemslagskraft er et gennemsnit. For nogle partier er effekten højere, for andre er den lavere, og for nogle er den endda meget lavere.

Socialdemokratiet kan fx kun regne med en lokal effekt på en fjerdedel af den medvind, partiet oplever i Folketings-målingerne, og Venstre kan lune sig ved, at den landspolitiske modvind kun vil slå igennem med en tredjedel lokalt. Den prognosematematiske forfinelse er således dårligt nyt for Socialdemokratiet og godt nyt for Venstre, men stadig kun som gennemsnit, for der er stadig lokale påvirkninger af valgvindens styrke og retning.

For Venstres vedkommende også påvirkninger indefra. Hvis de fortsætter længe nok, kan de overtrumfe den teoretiske prognosegevinst.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Fordi mennesker betyder alt
Stillinger fra dk-job

Se alle aktuelle stillinger

Se hele Agora-debatten
– og deltag i debatten

Fra Twitter
Find din leverandør
Seneste nyt fra dk-portalerne

dknyt er leverandør af nyheder, baggrund, debat og information til kommunale, regionale og andre offentlige beslutningstagere. Læs mere