X

Log ind

Husk kode

Har du glemt din adgangskode?

Indlæg

  • Der skal være en psykoterapeut på hver en skole

    Erik Wasli 
    10/03-2015

    Der er et stigende pres i uddannelsessystemet. Danske børn og unge har det psykisk dårligt. Skole- og ungdomsvejlederne melder om flere og flere elever, der er ramt af stress, ensomhed, angst og mobning. Der er ofte en ringe kontakt mellem forældre og børn i vores travle og opsplittede liv. Børn og unge savner stabilitet. De savner simpelthen nogen, der vi lytte til dem, så de ikke føler skam over at opleve problemer i deres liv.

    Disse problemer kan let løses med en minimal investering, der vil tjene sig tifold ind: Dansk Psykoterapeutforening mener, at hver skole i landet skal have mindst én psykoterapeut ansat, som kan tage sig af både børnenes og undervisernes problemer. Nu er der ikke længere en skolepsykolog til rådighed. Skolepsykologerne er nu blot konsulenter for lærerne.

    Der er lange ventelister til børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Der skal sættes ind så tidligt som muligt i børns udvikling for at undgå psykiske problemer og lidelser. Både børn, unge og lærere skal have mulighed for at tale om problemerne i deres liv til veluddannede psykoterapeuter, så problemer med mobning, skam, ensomhed og stress kan tages i opløbet.

    Unge, der tyer til vold og radikaliseres, har alle følt sig ekskluderet, ensomme og uden for fællesskabet. Vold er skammens ansigt. Elever med problemer i skolen skal aktivt opsøges, så der kan ydes en helhedsindsats både i forhold til børnene og deres familier. Danmark har mere end 1600 medlemmer i Dansk Psykoterapeutforening, der er parat til at tage denne udfordring op.

     


    Erik Wasli,  Formand i Dansk Psykoterapeutforening

     

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Fordi mennesker betyder alt
Stillinger fra dk-job

Se alle aktuelle stillinger

Se hele Agora-debatten
– og deltag i debatten

dknyt er leverandør af nyheder, baggrund, debat og information til kommunale, regionale og andre offentlige beslutningstagere. Læs mere

1.7474 s.