Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Hele debatten            Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten
Indlægget er en kommentar til:
Småøers færger kæmper med underskud

Totaltilskud til småøer bør kulegraves
  Elvin J. Hansen 16/08/12 16.40
 

Det er med undren jeg læser, at formanden for Småøernes Færgeselskab udtaler, at de fleste af Småøernes Færgeselskaber sejler med store underskud på trods af statsstøtte på omkring 90 mio. kr.

Mig bekendt er der ikke kommet flere penge til Færgedriften på nuværende tidspunkt, det er derimod bevilget 15 mil kr. mere til småøerne fra tilskudsåret 2014. De 15 mil kr. går ikke ubeskåret til Færgedrift som har sin helt egen fordelingsnøgle. Beløbet går til den samlede drift af småøerne og fordeles efter en anden fordelingsnøgle end den til færgerne.

Fordelingsnøglen til færgerne er helt forældet, da den tager udgangspunkt i, hvad der blev givet til færger fra stat, amt og kommune i 1998 til 2002. Hvis man dengang havde en forholdsvis ny færge med få driftsomkostninger så fik/får man stadig et lavt tilskud, selv om Færgen er blevet 10 - 12 år ældre, hvilket jo også har øget udgifterne på driften af Færgen.

Der står også i notatet nedenfor, at vi skal samarbejde noget mere især omkring storkøbsaftaler og videndeling. Det er jeg enig i; men det sker jo også i stor stil i dag. Vores indkøbsaftaler er jo nede på et meget lavt niveau, da vi jo alle køber stort ind, her tror jeg ikke der kan spares de store penge.

Jeg er sikker på, at færgerne sparer så meget de kan; men kravene til antallet af afgange stiger til småøerne både for, at der kan komme flere turister til øerne, og at de, der bor på øerne, kan komme til og fra fastlandet for at arbejde hver dag. Det er vel ikke urimelige krav, de her stiller; men det er ligesom om, Folketinget vender ryggen til disse ønsker og håber, at kommunerne løfter opgaven.

Jeg kan jo ikke forstå, at en kommune som Odder kun får 2,2 mio. kr. til totaldrift af Tunø, når Horsens får tæt ved 7 mil kr. i totaldrift af Endelave. Der er en forskel på 50 beboere til fordel for Endelave, det kan vist ikke være begrundelsen. Nej, der skal ske en kulegravning af fordelingsnøglerne på fordelingen af alle de 103,4 mio. kr. Det har Folketinget god tid til, da de først er til rådighed i 2014.

Derudover er det min holdning, at det er Folketingets opgave at finansiere 'landevejen' til øerne og herunder også flere afgange. Derfor skal der også flere penge i puljen til småøerne

Med hensyn til et fælles sekretariat for Færgedriften, så har vi ikke behov for at lave flere administrative ordninger for færgerne, det klarer vi godt hver i sær i kommunerne.

Venlig hilsen
Borgmester i Odder, Elvin J. Hansen (S)

 

Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten