Oversigt
Få overblikket
dknyt
Følg nyhederne
Kommunen
Læs baggrunden
Agora
Deltag i debatten
dk-portalerne
RSS-feed
»nyheder for offentlige beslutningstagere«
Business Kolding afviser økonomi-rod
24/05/13 13.22 Bestyrelsen har fuld tillid og opbakning til direktør Bjarke Wolmar »
28/05/13 Den gode evaluering
29/05/13 Den kommunale jurist - 2013
30/05/13 Den kommunale jurist - 2013
| Hele debatten Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten |
 |
Aftalesystemet sikrer lokalpolitisk råderum | |
| Erik Fabrin | 10/10/06 09.40 | |
| KL udsendte den 12. september 2006 en række kommunefordelte budgettal til kommunerne, herunder en prognose for serviceudgifterne på landsplan. Der var i brevet en opfordring til hver kommune om løbende at justere de indsendte tal, i takt med at budgetlægningen skrider frem. Brevet er siden fulgt op med justerede tal, dels i et brev fra KL til kom-munerne af 22. september, dels i en prognose, der blev fremlagt på KL?s repræsentantskabsmøde den 28. september. KL?s sekretariat har været i kontakt med stort set alle kommuner, og langt de fleste har justeret deres første skøn. Men den aktuelle prognose på landsplan svarer fortsat til en væ-sentlig overskridelse af den aftalte ramme for serviceudgifterne i 2007. På KL?s repræsentantskabsmøde den 28. september var der bred tilslutning til, at KL står ved den økonomiske aftale mellem KL og staten. Kommunerne gør i denne tid en stor ind-sats for at ramme et niveau for de kommunale serviceudgifter, der svarer til det, vi har aftalt med regeringen. Det er ikke nogen nem opgave, men i kommunerne og i KL går vi efter at løse den i fællesskab. På repræsentantskabsmøderne i første halvår var der bred opbakning til, at KL fungerer som informations-formidler og udsender nøgletal dels til den enkelte kommunes egen overvejelse, dels til vores fælles diskussion. Nøgletallene skal ikke betragtes som facitlister, men som inspirationsmateriale. Værdien af tallene afhænger dog af, at alle kommuner fortsat indberetter budgettallene, i takt med at budgetprocessen skrider frem. Det vil jeg derfor opfordre alle kommuner til at gøre. Jeg vil gerne understrege, at KL hverken kan eller vil autorisere en bestemt vækstkvote for den enkelte kommune. KL arbejder tværtimod gennem aftalesystemet på at sikre den størst mulige fleksibilitet og frihed for hver kommune. Udfordringen består i, at vi sammen under ét skal opfylde målene. Hvis vi ikke er i stand til det, kan aftalesystemet ikke længere være det værn, der sikrer den enkelte kommune fri-hed til selv at træffe beslutningerne, herunder også at afvige fra aftalernes gennemsnitstal. Til dem, der betragter økonomiaftalen som snærende, vil jeg derfor sige: Alternativet til, at KL indgår en økonomisk aftale med staten, er, at hver enkelt kommune får en facitliste fra Slotsholmen, fastlagt af statslige em-bedsmænd. Ikke individuelle forhandlinger med den enkelte kommune om økonomien. Når vi lige nu står i den vanskeligste budgetlægning siden kommunalreformen i 1970, hænger det først og fremmest sammen med de tre store reformer, der træder i kraft 1. januar: Udligningsreformen, overtagelsen af nye amtslige opgaver og harmoniseringen af forskellige niveauer for ser-vice i sammenlægningskommunerne. Reformerne medfører store økono-miske forskydninger mellem kommunerne. Forskydninger, der til sammen har langt større betydning for kommunernes økonomi end den økonomiske aftale mellem KL og regeringen. Det er Folketinget, der må tage det fulde ansvar for disse forskydninger. Dem har KL ikke haft indflydelse på. | ||
| Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten | ||