Det er en underlig argumentationslogik som formanden for BUPL-Hovedstaden benytter sig af. For det første hvem dæmoniser forældre og pædagoger? For det andet så handler dette spørgsmål om politiske, økonomiske og pædagogiske valg og alle valg medfører fravalg. Som minimum må man kunne kræve at voksne mennesker kan og vil stå til ansvar for deres valg og fravalg, - også når det gælder deres politiske valg eller fravalg af dagtilbud, skole eller sygehus.

De forældre og pædagoger som vælger private løsninger om det er dagtilbud eller skoler, er ikke magtesløse individer der er ofre for onde politikere handlinger. Nej det er forældre og pædagoger (godt understøttede af de selvejende paraplyorganisationer), der med åbne øjne fravælger den offentlig universelle velfærd. Et valg som med 110% sikkerhed vil medfører øget ulighed og en forstærket underminering af den skrantende velfærdsstat.

At det ikke er forældre og pædagoger der har skabt muligheden for at drive private dagtilbud, fratager dem altså ikke ansvaret for deres handlinger. Så vælger forældre og pædagoger at oprette private daginstitutioner, ja så gør de sig automatisk til abonnenter på den nyliberale minimalstatspolitik som har styret udviklingen i Danmark de sidste 10 år. I tilgift svækker de vores andres kamp for at forsvare de sidste rester af velfærdsstaten og den kommunale velfærd.

At kritisere dem er altså ikke udtryk for dæmonisering, men en politisk, økonomiske, faglig og pædagogisk uenighed. Spørgsmålet er blot hvorfor formanden for BUPL Hovedstaden følger sig kaldet til at forsvare forældre, pædagoger og de selvejende paraplyorganisationers lyst til det private?

Jan Hoby er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger)

BUPL Hovedstaden er imod oprettelse af private institutioner. Men når det er sagt, vil jeg altså ikke være med til at dæmonisere forældre og pædagoger, der føler sig presset ud i privatisering.

Kommunale og selvejende daginstitutioner med kommunal driftsoverenskomst løfter i fællesskab en vigtig samfundsmæssig velfærdsopgave. De grundlæggende driftsvilkår bliver besluttet ved en demokratisk proces, i forbindelse med vedtagelse af de kommunale budgetter.

Det samme er ikke gældende for private institutioner. De står uden for dette fællesskab, og har bl.a. mulighed for at trække penge ud af institutionen i stedet for at bruge dem på børnene.

Samtidig ser vi, at private institutioner ofte hviler på en skrøbelig økonomi som gør dem udsatte, når de skal drives på markedsvilkår. Dette er ikke en fornuftig måde at drive daginstitutioner på.

Omvendt hører vi fra bl.a. en del københavnske institutioner at særligt de små institutioner er klemte. Det gør, at forældre og pædagoger overvejer, om privatisering er en mulighed. Det er ikke udtryk for et ønske om at kunne trække et overskud ud, men et ønske om at bevare noget, som de finder værdifuldt for børnene. 179 daginstitutioner og klynger kan i dag ikke klare sig med den budgetmodel, som kommunen har. Det er kommunens egen vurdering.

Det egentlige problem er, at kommunen gerne vil have de små institutioner, men ikke vil sikre et driftsgrundlag så de kan overleve.

Formand for BUPL Hovedstaden, Henriette Brockdorff

I sidste ende handler det om samfundets sammenhængskraft. Derfor så vi langt hellere, at man for skattekroner prioriterede en god kvalitet i den offentlige børnepasning.

Vi opfatter det helt klart som en måde at sætte et bolværk op mod nedskæringer, lukkedage og institutionssammenlægninger.

Det er forståeligt og bekræfter det, vi gang på gang har set i undersøgelser: Forældrene vil gerne betale ekstra for en ordentlig kvalitet. Problemet er bare, at det ikke er alle, der har den mulighed. Derfor får vi risikoen for A- og B-institutioner.

En rapport fra Rambøll har for nylig vist, at hver femte af de private børnehaver og vuggestuer har en højere forældrebetaling end de kommunale institutioner. 76 pct. af de privatinstitutioner, som har en højere takst, begrunder det med, at de har en bedre normering.

Der er intet galt med forældrenes engagement eller med de ledere og pædagoger som siger: Vi kan selv gøre det her bedre uden kommunens nedskæringer og uden så meget bureaukrati. Problemet er bare, at det samfundsmæssigt er en meget dårlig investering, hvis vi får samme model som på skoleområdet, hvor flere ressourcestærke vælger folkeskolen fra. I sidste ende handler det om samfundets sammenhængskraft. Derfor så vi langt hellere, at man for skattekroner prioriterede en god kvalitet i den offentlige børnepasning.


Hovedkasserer i BUPL,  Kim Jørgensen