Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Hele debatten            Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten
Indlægget er en kommentar til:
Henning G. kritiseret for valg til AaB-bestyrelse

Aalborg-borgmesters habilitet bør undersøges
  Per Clausen 20/04/12 10.10
 

Aalborg Kommune bør sikre, at der gennemføres en uvildig undersøgelse af borgmesterens habilitet, efter at han er indtrådt i AaBs bestyrelse.

I Farum-kommissionen henvises der til, at Peter Brixtoftes dobbeltrolle som borgmester og formand for Farum Boldklub A/S burde give anledning til overvejelser om generel inhabilitet. Kommissionen påpeger, at dobbeltrollen udelukkede borgmesteren fra at udøve sin almindelige tilsynsforpligtelse i egenskab af administrativ leder af kommunen og formand for økonomiudvalget i relation til kommunens løbende engagementer med klubben.

Aalborg Kommune engagementer i AaB tåler ikke sammenligning med forholdene i Farum og borgmesteren i Aalborg er kun menigt bestyrelsesmedlem i AaB og ikke formand, så det er muligt, at der ikke er nogen juridiske problemer, men jeg synes alligevel, at Aalborg Kommune bør sikre, at der gennemføres en uvildig undersøgelse af disse forhold.

MF og byrådskandidat Per Clausen (EL)

 

 

 

Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten