Erfaringerne fra lande som Finland og Canada viser, at en fem-årig læreruddannelse på kandidatniveau ikke alene tiltrækker de bedst kvalificerede og højner fagligheden. Frafaldet på uddannelserne bliver også markant lavere. Derfor er det skuffende, at regeringen i sit udspil ikke tager de nødvendige skridt.

Regeringen offentliggjorde torsdag sit reformudspil til en ny læreruddannelse. Og her er det skuffende, at regeringen i udspillet har negligeret muligheden for en fem-årig læreruddannelse på kandidatniveau. Særligt når regeringen er bevidst om de mange positive resultater, som lignende tiltag har skabt i andre lande.

Lande som Canada, Finland og Singapore tilskriver selv læreruddannelsen en helt central rolle, når det kommer til at reformere uddannelserne, skolevæsenet og sikre flere unge en ungdomsudddannelse. Og her er en læreruddannelse på kandidatniveau helt afgørende for den succes, som de respektive lande har fået.

I de lande siger man samstemmende, at det har givet et løft til deres uddannelser. Derfor burde vi tage det skridt også og ikke bare rykke rundt på de elementer, der er i forvejen.

En fem-årig kandidatuddannelse ville ikke være så omkostningstung, som man umiddelbart kunne forvente.

Jeg tror ikke, at det bliver en krone dyrere. I dag er det 40 pct. af de studerende, der dropper ud af læreruddannelsen undervejs. Og en stor andel af de lærere, der kommer ud i folkeskolen, opgiver faget efterfølgende. Hvis man nu kigger til Finland, så er det ganske få procent, der dropper ud. Hvis man kunne komme ned på det niveau, så ville man spare penge på at lave en fem-årig uddannelse. I Finland er læreruddannelsen blevet så attraktiv, at det kun er 20 pct. af samtlige ansøgere, der bliver optaget.

Med den uddannelse vi har i dag er der alt for mange, der søger ind, uden at de har ambitionerne om at blive lærere. Og så kommer der et meget stort frafald. Derfor undrer det mig, at regeringen slet ikke har givet sig i kast med den slags beregninger. Eller for den sags skyld har rådført sig med Danmarks Lærerforening forud for lanceringen af udspillet til en ny lærerreform.

Regeringens lancering er stadig kun et udspil. Vi vil kæmpe for at prøve at råbe politikerne op, så den fem-årige uddannelse bliver lavet nu. Hvis vi kun laver en justering, så betyder det, at vi skubber den nødvendige forbedring af læreruddannelsen seks til syv år ud i fremtiden.

Regeringen med Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i spidsen ønsker, at de studerende skal testes efter praktiktiden. Desuden skal eksaminerne på professionshøjskolerne være sværere at bestå. Med såkaldte kompetencemål skal det desuden være lettere at måle de studerende indbyrdes. Og så skal der være mindre detailstyring af professionshøjskolerne.

Men det er ikke nok. Det er indholdet i uddannelsen, der er afgørende – at de studerende får bedre mulighed for at lære de ting, som de får brug for, når de kommer ud i virkelighedens verden.

Vi skal styrke forskningselementet langt mere i uddannelsen, så vi sikrer, at lærerne har mulighed for at forholde sig kvalificeret til den pædagogiske forskning, så lærerne kan inddrage den kvalificeret i undervisningen. Det er fuldstændig fraværende i regeringens udspil.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening