Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Hele debatten            Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten

Trøjborg havde et særligt menneskeligt nærvær
  Nils Borring 07/05/12 13.59
 

Jan Trøjborg var en mand, der med sit menneskelige nærvær tilførte det politiske liv i Danmark noget helt særligt.
Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Jan bl.a. i den socialdemokratiske gruppe i KKR (Kommunekontaktrådet for Midtjylland). Her oplevede jeg som ny borgmester i netværket stor støtte gennem hans ligefremme tilgang og politiske professionalisme.

Jan Trøjborg var en mand, der så alle mennesker som ligeværdige, og grundet sit lyse sind og gode humør kunne han sige tingene ligeud. Vi vil savne ham i det politiske landskab, hvor han efterlader et stort tomrum. Han var en god kollega, en dygtig socialdemokrat af hjertet og et fint menneske.

Mest savnet bliver han dog hos den nærmeste familie og venner, og mine tanker og min store medfølelse går til dem.


Nils Borring (S), borgmester i Favrskov

Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten