Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Hele debatten            Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten
Indlægget er en kommentar til:
Den offentlige sektor skal 'moderniseres' for milliarder

2020-planen ligner vores - vi forhandler gerne
  Peter Christensen 09/05/12 12.01

Nu kender vi rammerne for treparten - FTF er klar
  Bente Sorgenfrey 08/05/12 13.39

2020-plan giver råd til stort uddannelsesløft
  Morten Østergaard 08/05/12 13.13

Gode 2020-ambitioner, men svært for det offentlige
  Dennis Kristensen 08/05/12 13.09
 

Ambitionerne i Regeringens 2020-plan er fine. Desværre er vejen, til at nå dem, ujævn - især for den offentlige sektor.

En vækstramme for den offentlige sektor på 0,8 procent kan desværre oversættes til nye offentlige nedskæringer. Det var vel også derfor, at S og SF oprindelig foreslog en vækstramme for det offentlige på 1,4 procent i Fair Løsning som et svar på de 0,8 procent fra den gamle regerings genopretningsplan. Nu får vi så igen medicinen fra genopretningsplanen, og den har ikke været behagelig. I 2010 og 2011 mistede vi 30.000 arbejdspladser i kommuner og regioner.

Målsætningen om en vækstpakke med 180.000 nye private arbejdspladser og 10.000 nye studiepladser er fin set med FOA-øjne.

Vi vender os naturligvis ikke mod privat vækst eller mod studiepladser på universiteterne. Men der bør også være et langt skarpere fokus på erhvervsuddannelserne. Regeringen har stadig målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det er lidt svært at se, at det kan lykkes med de initiativer, der tegnes i 2020-planen.

En dugfrisk medlemsundersøgelse fra FOA viser nemlig, at de kortuddannede FOA-medlemmer i stor stil efterspørger uddannelse og efteruddannelse. 75 procent svarer, at de ønsker sig en uddannelse - enten en faglig efteruddannelse eller en anden arbejdsrelevant uddannelse.

FOAs medlemmer er i den grad sultne efter uddannelse. Det er glædeligt i en tid, hvor regeringen bebuder, at uddannelse er højeste prioritet. Så udmeldingen fra regeringen forpligter - også over for de kortuddannede. Hele 55 procent af dem, der bliver afvist i deres uddannelsesønsker inden for FOAs grupper, fortæller nemlig, at det skyldes at arbejdspladsen ikke har råd.

Og så vil regeringen i de kommende trepartsforhandlinger skaffe fire milliarder ved at øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer. Vi er helt med på at se på, hvordan vi skaffer ekstra arbejdskraft, når ledigheden er afskaffet. Men det bør ikke være sådan, at hver gang vi finder en krone, så putter finansministeren den i kassen. Det vil være afgørende for FOA, at det provenu, der findes ved trepartsbordet, også er med til at løfte den offentlige velfærd og service, så vi kan ende på en højere vækst end de 0,8 pct.


Formand for FOA, Dennis Kristensen

 

Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten

2020-plan vil føre til forringet velfærd
  Frank Aaen 08/05/12 13.06

2020-plan er VKOs økonomiske plan på - ikke engang - nye flasker
  Kristian Thulesen Dahl 08/05/12 13.03