Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Hele debatten            Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten
Indlægget er en kommentar til:
Den offentlige sektor skal 'moderniseres' for milliarder

2020-planen ligner vores - vi forhandler gerne
  Peter Christensen 09/05/12 12.01

Nu kender vi rammerne for treparten - FTF er klar
  Bente Sorgenfrey 08/05/12 13.39
 

Regeringen afsætter to mia. kr. til videregående uddannelser. Det er helt nødvendigt for at sikre Danmarks langsigtede vækst, mener FTF. Men der må indbygges plads i planen til senere at lempe på den kartoffelkur for det offentlige, som skal skaffe penge her og nu.

Den økonomiske plan frem til 2020, som regeringen netop har fremlagt, indeholder store investeringer i videregående uddannelser. Regeringen afsætter to mia. kr. til 10.000 nye studiepladser, så 60 procent af en ungdomsårgang i fremtiden får en videregående uddannelse. Dertil kommer øgede driftsudgifter til selve uddannelserne.

Til gengæld vil der kun være plads til en stigning i det offentlige forbrug på 0,8 procent. Dvs. det samme som den daværende VK-regering lagde op til i sin 2020 plan i fjor.

FTF bakker op om regeringens satsning på videregående uddannelser. Jeg ser det som helt afgørende, at vejen ud af krisen går gennem en massiv satsning på uddannelse.

Vismændene har tidligere fastslået, at satsning på uddannelse er én af de allerbedste vækststrategier. Hurtige snuptagsløsninger til at komme ud af krisen findes ikke, men uddannelse af de unge er med til at sikre Danmarks vækst på langt sigt - og dermed også sikre grundlaget for den offentlige økonomi.

Flere unge med videregående uddannelser er vigtigt for både den private og den offentlige sektor: Både i den offentlige og den private sektor er der behov for at flere medarbejdere med en højere uddannelse. Det vil øge produktiviteten - og det vil forbedre kvaliteten til brugere, kunder og borgere.

Den økonomiske plan skal skaffe ekstra 20 mia. i løbet af de næste otte år. Det skal bl.a. ske ved at lade de offentlige budgetter stige med kun 0,8 pct. om året.

Det bliver en skrap kur for både borgere eller ansatte i den offentlige sektor. Men det er ikke til at komme uden om at få Danmark ud af vækstklemmen. Det er bare meget vigtigt for os, at der også bliver en mulighed i planen for at justere på den meget beskedne vækstrate, hvis gevinsterne begynder at melde sig før 2020.

Med den nye langsigtede økonomiske plan er der nu ikke længere nogen hindring for at komme i gang med de længe ventede trepartsforhandlinger. Nu kender vi rammerne for treparten. Og FTF er klar. Lad os se at komme i gang!

 

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey

 

Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten

2020-plan giver råd til stort uddannelsesløft
  Morten Østergaard 08/05/12 13.13

Gode 2020-ambitioner, men svært for det offentlige
  Dennis Kristensen 08/05/12 13.09

2020-plan vil føre til forringet velfærd
  Frank Aaen 08/05/12 13.06

2020-plan er VKOs økonomiske plan på - ikke engang - nye flasker
  Kristian Thulesen Dahl 08/05/12 13.03