Priser på drikkevand og spildevand afgøres ikke af kommunerne længere, efter at en ny lovgivning fastlægger rammer for vandpriser. Baggrunden er den enkle, at danske kommuner i årevis har spekuleret i borgernes indbetalinger for vand til at geare investeringer i medborgerhuse, daginstitutioner og meget andet.

Der er nu en lovgivning, der skal sikre vandtætte skotter, der skal forhindre, at kommmunerne spekulerer i borgernes betalinger for vand.

Hvert år afgør Statens vandforsyningssekretariat, hvilke udgifter vandselskaberne kan få indregnet i årets kommende vandpriser. I de mindre vandselskaber er disse afregninger rimeligt enkle, hvorimod mastodonter som Københavns Energi nemmere kan køre rundt med betydelige midler uden at offentligheden får indblik i dette.

Til dette er Danva, KPMG stærkt behjælpelige, fordi de ser prisudviklingen som vandselskabernes interessefelt. Der er ikke mange vandforbrugere, der kan få indblik i de økonomiske komplicerede dispositioner, der udfoldes i vandselskaberne. Tag blot Østre Landsrets dom mod KE Vand, hvor KE vand i årevis opkrævede en ulovlig høj mellemsalgspris for vand leveret fra KE vand til de 19 omegnskommuner. Det skønnes at vandforbrugerne derved blev taget ved næsen for 614 mio kr over en periode på 12 år.

Denne praksis er stadigvæk ikke omfattet af Statens vandforsyningsekretariat, ligesom vandforbrugerne heller ikke kan få oplyst om prisen ved mellemhandel mellem KE Vand og de 19 kommuner vitterligt er blevet sænket efter dommen, og at de ulovlige vandpriselement ikke blot kaldes noget andet.

Lovgivning om valg af vandforbrugere til vandselskabernes bestyrelser er udsat i to år. Indtil denne lovgivning sættes i værk, kan kommunernes økonomiudvalg fortsat udøve deres spekulation i de betydelige beløb, som vandforbrugerne indbetaler til vandselskaberne - vandtætte skotter eller ej.

Torben Sønnichsen