Oversigt
Få overblikket
dknyt
Følg nyhederne
Kommunen
Læs baggrunden
Agora
Deltag i debatten
dk-portalerne
| Hele debatten Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten |
| Indlægget er en kommentar til: Tilsyn med medicinering savner plan og system |
| Undersøgelsen bekræfter det, som vi længe har vidst | ||
| Stig Langvad | 15/08/12 10.22 | |
Denne undersøgelse bekræfter det, som vi længe har vidst. Det ville være en tiltrængt fornyelse, hvis man på baggrund af denne rapport vælger at invitere handicaporganisationerne til den kommende dialog om løsninger, men det er afgørende, at dialogen omsider fører til konkret handling. Utallige erfaringer og undersøgelser, som er veldokumenterede af bl.a. handicaporganisationerne, har tidligere vist, at personer, der bor i botilbud, har langt dårligere adgang til sikker medicin end resten af befolkningen - på trods af, at de bruger mere medicin og ofte har mere komplekse behov. Rapporten fra Sundhedsstyrelsen bekræfter derfor, at det er på høje tid, at parterne bliver enige om konkrete forbedringer. I samarbejde med en række aktører har DH fornylig gennemført et pilotprojekt om medicinsikkerhed på botilbud, der gav flere konkrete forslag til forbedring af medicinsikkerheden: · Borgerne skal have adgang til en årlig medicingennemgang, fx som en integreret del af et bredere sundhedstjek hos deres læge. · Obligatorisk kompetenceløft af de ansatte på bostederne, der håndterer medicin. · Et styrket samarbejde mellem alle interessenter i medicineringsprocessen. · Behov for bedre inddragelse af borgerne selv og deres pårørende. Som én af borgerne udtalte i DH's projekt: 'Det ville være rart med en gennemgang af medicinen med en farmaceut en gang imellem. Det er trods alt os, der spiser det'.
|
||
| Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten | ||
| Kommuner og læger skal sammen løfte medicinhåndtering | ||
| Anny Winther | 14/08/12 14.18 | |





