Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Hele debatten            Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten

Kø ved håndvasken
  Allan Schneidermann (SF) 05/02/04 10.53
  Kø ved håndvasken Årsagen til takststigninger på den kollektive trafik i hovedstadsområdet Af Allan Schneidermann (SF), amtsrådsmedlem i Københavns Amt 03.02.04 Der vaskes hænder i denne tid, da ansvaret for de store prisstigninger på kollektiv trafik i hovedstadsregionen skal placeres. Selv statsministeren, godt flankeret af trafikministeren, blander sig i debatten og slås med sine egne, formand for HUR borgmester Mads Lebech (K) og formand for trafikudvalget Bent Larsen (V), for at komme hen til håndvasken. Som tidligere medlem af Hovedstadsrådet og af HUR til 2000 og medlem af økonomiudvalget i Københavns Amt har jeg en kommentar til rivegildet, som trafikministeren måske kan bruge i den bebudede undersøgelse af, hvor statens tidligere bidrag til den kollektive trafik på 100 mio. kr. er blevet af. Går vi ti år tilbage, var økonomien i orden i det daværende HT. De fem enheder trak imidlertid 180 mio. kr. ud af trafikselskabet i perioden fra 1994-2000. Allerede fra 1997 begyndte HT at give underskud, og i 2000 besluttede et enigt HUR at lave en fireårig redningsplan, bestående i at billetterne skulle blive 2,23 pct. dyrere end pristallet, og de fem enheder skulle øge deres tilskud med den samme procent. Hvis denne redningsplan ikke var blevet besluttet, ville HUR have haft et underskud på ca. 200 mio. kr. i 2004. Allerede et år efter, at planen var besluttet, trak enhederne imidlertid deres tilsagn om øget tilskud tilbage og meddelte, at økonomien måtte klares med forhøjede billetpriser og besparelser. Det vil sige, at flertallet ud over at trække de 180 mio. kr. ud af HT svigtede opretningsplanen med ca. 70 mio. kr. i tilskud, da HUR blev dannet. At staten yderligere har fjernet 100 mio. kr. fra den kollektive trafik i hovedstadsregionen er en kendsgerning, som ikke kan bortforklares. Det har bragt os i den situation, at priserne skulle have været hævet med 18 pct., hvis ikke enhederne under megen politisk tumult havde bevilget 50 mio. kr. ekstra i sidste øjeblik, så priserne kun steg med 12 pct. De 50 mio.kr. dækker imidlertid slet ikke de 70 mio. kr. til genopretningsplanen, som enhederne er løbet fra de seneste tre år. Det vil sige, at alt i alt er der fjernet 300 mio. kr. fra den kollektive trafik de seneste 10 år. Hvilket har bevirket, at servicen er blevet ringere, og billetpriserne er steget rekordhøjt. Formanden for HUR kan undskyldes med, at han er forholdsvis ny i regionalpoltik og ikke kender historien, men at Bent Larsen vasker hænder og lægger hele skylden på regeringen er i bedste fald en erindringsforskydning og i værste en direkte usandhed. Så længe han har været i Københavns Amtsråd, der er den største bidragsyder, har han og Venstre været de varmeste fortalere for at nedbringe tilskuddet til kollektiv trafik, og han har udtalt, at han helst så det helt fjernet. Læren af dette katastofale forløb er, at hvis man på den ene side har et HUR med borgerligt flertal, der hellere vil se biltallet stige end billetpriserne falde, og på den anden side en regering, der svigter hovedstadsområdet, går det galt grueligt galt.»Det vil sige, at flertallet ud over at trække de 180 mio. kr. ud af HT svigtede opretningsplanen med ca. 70 mio. kr. i tilskud, da HUR blev dannet.«»At Bent Larsen vasker hænder og lægger hele skylden på regeringen er i bedste fald en erindringsforskydning og i værste en direkte usandhed.«
Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten