Modregning vil give mere at handle med på valgnatten

Da Vederlagskommissionens forslag om solide lønstigninger til folketingsmedlemmer og ministre blev lækket og stort set med det samme skudt ned, gik forslaget om endnu mere solide lønstigninger til borgmestre i nogen grad under radarhøjde. Det samme gentog sig, da kommissionens forslag blev præsenteret officielt, og det spiller utvivlsomt ind, dels at der for borgmestrenes vedkommende - i modsætning til folketingsmedlemmer og ministre - ikke er tale om at nogen skal bevilge lønforhøjelse til sig selv, dels at borgmestrene de facto blev stillet en regulering i udsigt, da de menige byrådsmedlemmer fik reguleret deres vederlag i 2014.

Man skal heller ikke være blind for forskellen i det ordvalg, hvormed regeringen erklærede at ville ‘mødes med Folketingets partier om sagen’. Den brede formulering dækkende alle fuldtidspolitikere både i lokal- og landspolitik lød helt uforpligtende, at ‘anbefalingerne lægger op til væsentlige ændringer i aflønningen af politikere, og i kølvandet på den store debat, der har været om emnet, vil vi nu drøfte disse anbefalinger med partierne’, mens borgmestrene fik den udtrykkelige hilsen, at regeringen er ‘optaget af, at vi kommer frem til en fornuftig løsning’.

Det bemærkes, at det for nemheds skyld kun er borgmestre der omtales ved titel. Alle betragtninger gælder også rådmænd og regionsrådsformænd, og for alle tre kategoriers vedkommende ventes de eksterne vederlag at få en hovedrolle i afgørelsen om den fremtidige aflønning.

Supplementer til borgmesterlønnen
72 ud af 119 borgmestre har betalte hverv ved siden af borgmesterposten. I tallet er fraregnet hverv i KL, som KL betaler for - ellers ville antallet være 85. Eksempler på hverv som de 72 borgmestre varetager ved siden af borgmesterposten, er poster i kommunale selskaber, herunder forsyningsselskaber og kommunale fællesskaber, råd og nævn, private virksomheder, organisationer og fonde.

De 72 borgmestre deles om 175 betalte hverv, svarende til godt 2,4 hverv i gennemsnit. For det får de i alt godt 9,4 mio. kr. årligt, svarende til 53.913 kr. pr. hverv og 131.039 kr. pr. borgmester.

Regnes de KL-betalte hverv med, deles 85 borgmestre om godt 14,6 mio. kr. årligt, svarende til 62.465 kr. pr. hverv og 171.962 kr. pr. borgmester. Beløbene pr. hverv og pr. borgmester er gennemsnitstal, der dækker over forskelle fra 1.000 kr. for det lavest honorerede  til 517.674 kr. for det højest honorerede hverv ved siden af borgmesterposten.

De ti borgmestre der scorer mest ved siden af borgmesterlønnen tegner sig for knap 5,5 mio kr. af de 14,6 mio. kr., hvilket giver hver af dem fra 400.000 kr. og op til 757.489 kr. årligt oveni borgmesterlønnen.

I den anden ende af skalaen er der 34 borgmestre helt uden hverv ved siden af og altså med 0 kr. i supplement til borgmesterlønnen.

Kommissionen vil modregne
For de sidstnævnte vil Vederlagskommissionens forslag om at sætte borgmesterlønnen op give et stort udslag på lønsedlens nederste linje. For de øvrige skal der efter forslaget ske modregning af vederlag for eksterne hverv, undtagen for de KL-betalte hverv.

Kommissionen begrunder det med at ‘størrelsen af vederlaget for hvervet som borgmester og regionsrådsformand som udgangspunkt bør være dækkende for varetagelsen af samtlige de opgaver, som en borgmester eller regionsrådsformand udfører som følge af dette politiske hverv’, og at de eksterne hverv ‘har en så nær sammenhæng med det politiske hverv’ at de falder ind under dette. Kommissionen gør i den forbindelse opmærksom på at ‘en del af hvervene har karakter af kommunale opgaver. Det gælder fx opgaver, der grundet den enkelte kommunes organisering af opgaven er udskilt i kommunale selskaber eller kommunale fællesskaber’.

Modregningsbestemmelsen vil selvfølgelig nedsætte den samlede udgift til borgmesterlønstigningen, men ikke med det fulde beløb.

Effekt for de menige byrådsmedlemmer
Vederlagskommissionen skriver selv at modregning i borgmesterlønnen af vederlag for eksterne hverv må ‘forventes at påvirke kommunalbestyrelsens eller regionsrådets konstituering af disse hverv’. I klart sprog betyder det, at færre eksterne hverv må formodes at havne hos borgmestrene, enten fordi de ikke længere vil have dem når der ikke er penge i dem, eller fordi borgmestrene uden at det koster dem selv noget kan bruge hvervene - og vederlagene - som handelsvarer under en valgnats konstitueringsforhandlinger.

Også på anden vis vil en borgmesterlønstigning komme til at påvirke, hvad andre får på lønsedlen - måske. Den samlede sum af udvalgsvederlag til menige byrådsmedlemmer er afledt af borgmesterlønnen, således at man i de mindste kommuner med den laveste borgmesterløn har 166 pct. af borgmesterlønnen at dele ud af til andre byrådsmedlemmer, og i de største kommuner med den højeste borgmesterløn har 370 pct. af borgmesterlønnen at gøre godt med, dog med særregler for de fire største kommuner København (440 pct.), Aarhus (415 pct.) og Odense og Aalborg (begge 400 pct.).

Hvis borgmesterlønningerne får et generelt løft, vil de afledte vederlagssummer følge med op, med mindre man sætter procenterne ned. Med de foreslåede nye borgmesterlønninger vil de afledte vederlag afhængigt af kommunestørrelsen vokse fra beløbsstørrelser i intervallet ca. 0,9-3,5 mio. kr. til ca. 1,2-4,5 mio.kr. Modsætningsvis skal procenterne sættes ned fra intervallet 166-370 pct. til et interval omkring 125-280 pct. for at give samme pengebeløb til udvalgsvederlag.

Vederlagskommissionen understreger selv at en sådan overvejelse ligger uden for dens arbejdsopgave, men opfordrer dog til, at ‘afledte konsekvenser’ og ‘øvrige relevante forhold’ tænkes ind, herunder at det ‘overvejes om enkelte af ændringerne i vilkårene for borgmestre og regionsrådsformænd tillige skal gælde for menige kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer’. Hvornår der skal tænkes ind og overvejes og i det hele taget drøftes og forhandles og besluttes, er endnu ikke meldt ud.

Læs eller download Vederlagskommissionens rapport.